Casper ses her yderst til venstre (Pressefoto)

Casper ses her yderst til venstre (Pressefoto)

Sådan:

Stenløse-talent sikrer OL-deltagelse

Casper Pedersen fra Stenløse i endnu en stor cykel-triumf

Casper Pedersen fra Stenløse, vandt sølv i 4000m-holdforfølgelsesløb ved World Cuppen i Hong Kong i lørdags sammen med Niklas Larsen, Rasmus Lund og Frederik Rodenberg Madsen.
Og Stenløse-talentet var dermed med til at kvalificere Danmark til OL i Rio til sommer.
Efter en suveræn sejr over Italien i semifinalen, viste Australien sig for stærke i finalen, men på trods af, at der mangler endnu en omgang OL-kvalifikationsløb i marts har Danmark sammen med Australien, New Zealand, Storbritannien, Tyskland, Schweiz og Rusland allerede nu sikret sig en plads til OL.
Men det får absolut ikke Casper Pedersen til at hvile på laurbærrene.
“Sammen med nogle fra landsholdet er han lige taget til Afrika for at højdetræne, og i uge 9 skal han til VM i London,” fortæller den stolte far, Michael Pedersen til Lokalavisen.

Publiceret 18 January 2016 12:00