Kit står bag realitybranchens vildeste fest:

Derfor skal realitystjernerne hyldes

Mød kvinden som arrangerer prisuddelingen Reality Awards

 
Mandag den 25. januar vil hele realitybranchen igen samles i Cirkusbygningen i København og tv-kendisserne vil hylde hinanden. Det er tredje gang at deltagere fra tv-programmer som Paradise Hotel, Mig og Min Mor, Singleliv, Robinson Ekspeditionen mfl. mødes til den skøre prisuddeling, og det er 31-årige Kit Nielsen, som står bag alle løjerne. Hun fik ideen til Reality Awards, efter hun havde været til TV-prisen i 2012.
"Dengang delte hele reality-genren kun én award-kategori, selv om den jo stort set fyldte to hele kanaler på tv. Jeg syntes, genren var lidt overset og gik i gang med at udvikle idéen om at lave en prisfest, og den første blev så afholdt i marts 2013," fortæller Kit Nielsen.

Verdens- og realitystjerner

Hendes vej ind i reality-branchen begyndte via arbejdet som stylist. Gennem årenes løb har hun haft mange
spændende stylingopgaver og blandt andet haft store internationale stjerner som Kylie Minogue, Miley Cyrus og Britney Spears - og et hav af danske kendte - i sine hænder.
Her igennem mødte hun også forskellige realitydeltagere og startede manager-samarbejde med flere af dem, og så var vejen banet.
Se eller gense de skandaløse billeder fra Reality Awards 2015 i galleriet her på artiklen.

Crazy fest

Men hvorfor skal realitydeltagerne og den lette underholdningsgenre overhovedet hyldes?
"Reality-deltagerne skal hyldes for at skabe timevis af underholdning på tv. Jeg synes, det er sejt, de tør være sig selv for åben skærm uanset, hvad det indebærer. Derudover giver det lidt kant til de ellers mere stereotype award shows, der findes i Danmark," mener Kit, som for alle dem, der ikke har oplevet Reality Awards live, beskriver det sådan her:
"Det er en unik og meget crazy fest. Det er årets eneste officielle fest, hvor reality-deltagerne fester sammen på kryds og tværs af programmer og kanaler, og har man set programmerne, ved man at disse mennesker bestemt ikke er blege for en vild fest. Når man så blander dem alle sammen samme sted, så ender det jo helt crazy. Uanset hvor velforberedte vi er, kan vi overhovedet hverken styre eller forudse, hvad reality-deltagerne finder på. Så der er altid en masse underholdende overraskelser," siger Kit til Lokalavisen.dk.
Se eller gense de skandaløse billeder fra Reality Awards 2015 i galleriet her på artiklen.

Blæksprutte

Planlægningen har stået på i månedsvis. Mandag aften går det løs, når der igen skal uddeles statuetter til Årets Scoring, Årets Skandale, Årets Bryster mfl. Her får Kit også travlt.
"På selve aftenen agerer jeg blæksprutte. Der er folk hyret ind til at varetage afviklingen af showet, men af en eller anden årsag udvikler Reality Awards sig altid i en uforudsigelig retning. Sidste år blev vi eksempelvis nødt til at bytte om på rækkefølgen af to priser midt under showet. Det giver en del kaos, og i sådan en situation er det min opgave at sørge for, at både værterne, teknikerne, scenefolkene og dem der skal overrække priserne får besked. Så jeg løber sådan lidt frem og tilbage," siger Kit, som både glæder sig til mandagens bizarre fest men også glæder sig til sit næste store projekt, der får titlen "Teenage Awards".

De tre værter ved årets Reality Awards, som afholdes mandag aften; Gustav, Stine Kronborg og
Kasper kendt fra Paradise Hotel. Foto: Dan Mariegaard

De tre værter ved årets Reality Awards, som afholdes mandag aften; Gustav, Stine Kronborg og Kasper kendt fra Paradise Hotel. Foto: Dan Mariegaard

null

Publiceret 21 January 2016 14:43