Administrerende direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder, og miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, ved rejsegildet 20. januar. Foto: Ole Hartmann Schmidt

Administrerende direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder, og miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, ved rejsegildet 20. januar. Foto: Ole Hartmann Schmidt

Nu skaber spildevandet strøm

Egå Renseanlæg vil, som det første i verden, producere 50 procent mere strøm, end det bruger

Spildevand kommer nu på listen over fremtidens energikilder. Som det første renseanlæg i verden skifter Egå Renseanlæg fra at være energisluger til at være energiproducent.
Det sker gennem helt nye teknologier, der udnytter det potentiale for grøn energiproduktion, der er i spildevand. Med en total energirenovering af Egå Renseanlæg sætter Aarhus Vand en ny standard for, hvordan man udvikler renseanlæg til at blive energiproducerende anlæg.
Begivenheden blev fejret ved et rejsegilde 20. januar med besøg af blandt andre miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V).
Når renseanlægget i Egå er i drift i efteråret 2016, vil anlægget producere 50 procent mere strøm, end det forbruger. Det er ikke set tidligere.
”Det er et resultat, der vil give genlyd ikke bare i Danmark, men i høj grad også i udlandet. Rejsegildet markerer afslutningen på en lang og spændende innovationsproces og er et flot resultat af et enestående og givende samarbejde mellem Envidan, Per Aarsleff og Aarhus Vand,” siger administrerende direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder, i en pressemeddelelse.
Aarhus Vand har en strategi om at være energi- og CO2-neutral senest i 2030. Alle selskabets renseanlæg skal senest i 2016 levere grøn energi til elnettet og varmeforsyningsnettet, og renseanlægget i Egå kommer til at levere grøn energi til en konkurrencedygtig pris.
/HAL

null

Publiceret 28 January 2016 07:00