Med Maria Sloth bag rådhuskulisserne:

“Byrådskollega kiggede på damer”

Maria Sloth og Lars Boje Mathiesen har gennem to år skrevet klummer for Lokalavisen Aarhus. Nu takker de af - læs her den sidste af slagsen fra Maria Sloth

Af
Af Maria Sloth (EL)

medlem af byrådet

Tilhørerrækkerne er sjældent specielt fyldte til byrådsmøderne, og det kan jeg egentlig godt forstå. Selvom det kan være rigtig spændende, hvad vi sidder med, og hvilke argumenter der bruges for at stemme for eller imod noget, så er det lang tid at sidde og høre andre tale. De fleste venter nok, til man dagen efter kan læse om de særligt spændende sager i avisen.
Enkelte gange er der fyldt med en særlig gruppe af mennesker, og man kan let genkende hvilken sag, de er kommet for at høre noget om. Det afsløres altid af, at de går lige efter sagen er færdigbehandlet. Andre gange sidder der skoleklasser, fra forskellige institutioner og fag.
Det er fedt, når der sidder mange, som er reelt interesseret i en sag. Det er lige med til endnu engang at minde om, at det jo er rigtig levende mennesker, som politikken berører. Og forhåbentlig giver det tilhørerne en oplevelse af, at der ikke er så langt til beslutningstagerne, og at lokalpolitik er let at blive en del af. 
Derfor er det også vigtigt, at vi tager godt imod dem, der kommer. Det betyder ikke, at man kun skal gå op i at se godt ud for publikum. Rigtig mange sidder og tjekker mails eller forbereder deres indlæg, når der bliver diskuteret emner, man ikke lige selv er ordfører på.
Der er så mange sager, at det er utopisk at holde styr på dem alle sammen indenfor alle emner. Så det giver god mening at bruge tiden på noget fornuftigt, når man nu skal sidde der og ikke kan få ordet. Men der er også en grænse for, hvad man kan lave. Selvom den selvfølgelig 100% er op til den enkelte at bestemme.
I hvert fald synes jeg, det var lidt pinligt, da en bekendt sad på tilskuerpladserne og sendte mig en besked under mødet om, hvordan en af byrådsmedlemmerne, der sidder med ryggen til publikum sad og så på damer på sin computer (pågældende har selv en anden udlægning af, hvad han ledte efter).
Jeg tror, at de fleste laver et eller andet useriøst i løbet af mødet. De fleste har trods alt været i gang hele dagen, og nogle gange har man brug for et kort break for at kunne holde koncentrationen. Men der er flere måder at gøre dette på.
Hvis jeg kan se, at en del af tilhørerne kun er kommet for at overvære en sag, jeg er ordfører på, og jeg har mulighed for det, går jeg nogle gange ud og snakker med dem efter sagen, når jeg kan se, de er på vej hjem.
Selvom man ikke altid er enig med dem, er det en fed måde at vise, man har hørt dem, og måske har de endda fået forståelse for, hvorfor man ikke er enig. Hvis det er nogen, man er enige med, kan man høre om hvad deres reaktioner på behandlingen har været, og om de har planer om at arbejde videre.
Selvom man ikke er enig, er det vigtigt at høre de forskellige argumenter og synspunkter.
Hal Koch sagde: demokrati er samtale. Og jeg vil gerne have så mange som muligt med i den demokratiske samtale.

null

Publiceret 28 January 2016 16:00