Gerningsmændene efterlod sig et kæmpe roderi i banken på Østegade i Hadsten. Hvorvidt de slap afsted med penge, har banken ingen kommentarer til. Men der gik ild i pengeautomaten efter sprængningen.

Gerningsmændene efterlod sig et kæmpe roderi i banken på Østegade i Hadsten. Hvorvidt de slap afsted med penge, har banken ingen kommentarer til. Men der gik ild i pengeautomaten efter sprængningen.

Bokskup:

Bankdirektør: Træls for kunder og ansatte

Vestjysk Bank i Hadsten holder lukket onsdag - en kæmpe rengøring er i gang efter natligt bokskup

Af
Af Michael Wulff

"Du kan ikke bruge dit skrivebord lige nu!" Bankdirektør Kristen Mark, Vestjysk Bank i Hadsten, modtog onsdag morgen sit personale i filialen på Østergade 15 i Hadsten.
En fuldstændig åben boks, en masse glasskår, brochurer og væltede planter  i vindfanget vidner om nattens bokskup.
"Vi vil gerne have, du ikke tager billeder indendørs," får jeg at vide. "Politiets teknikere er på vej."
LÆS OGSÅ: BANKEN FYLDT MED RØG
VIDEO: SE FLUGTRUTEN
 
 

Bankdirektør Kristen Mark havde nok at se til onsdag morgen efter nattens bokskup.

Bankdirektør Kristen Mark havde nok at se til onsdag morgen efter nattens bokskup. "Men jeg har prøvet det, der er værre," sagde han og hentydede til bankrøveri.

Sod overalt

En af Vestjysk Banks ansatte blev natten til onsdag vækket af politiet klokken 02.15. Ukendte personer havde sprængt pengeautomaten så grundigt, at der gik ild i boksen. Det udviklede en masse røg.
"Ja, vi har et lag sod over alt; her i stuen og på 1., 2., og 3. sal. Vi har en massiv indsats fra Skadeservice lige nu, men vi kan ikke åbne i dag," siger Kristen Mark.

Banebørsterne stod i første parket, men blev ikke ramt af boksen, der delvis blev sprængt ud i Østergade.

Banebørsterne stod i første parket, men blev ikke ramt af boksen, der delvis blev sprængt ud i Østergade.

Kunder kan fortsat ringe

Han opfordrer kunderne til at ringe på de sædvanlige servicenumre, hvis der er vigtige ting, som skal ordnes i løbet af onsdagen.
"Ellers håber jeg, at vi åbner igen torsdag." siger bankdirektøren.
Kristen Mark regner med, at der i hvert fald går en uge med rengøring af hele ejendommen.
Østjyllands Politi efterlyser vidner, som måske har set noget nær banken i Østergade natten til onsdag. Du kan kontakte politiet på tlf 114.
I december 2014 gik det udover Nordeas hæveautomat i Hammel.

Kontakterne (i forgrunden) til pengeautomaten landede på den anden side af Nærpolitiets lille og om natten ubemandede station.

Kontakterne (i forgrunden) til pengeautomaten landede på den anden side af Nærpolitiets lille og om natten ubemandede station.

Afspærringen vakte opsigt onsdag morgen.

Afspærringen vakte opsigt onsdag morgen.

Publiceret 09 March 2016 10:00