Medarrangør Jens Henriksen (th.) ved åbningen 2015. Foto: JP Thiede

Medarrangør Jens Henriksen (th.) ved åbningen 2015. Foto: JP Thiede

Tema til årets sandskulpturfestival offentliggjort

Den årlige sandskulpturfestival i Hundested vil i år hylde nationens "store" borgere

Af
Jens Patrick Thiede

KULTUR For femte år i træk afholdes Hundested Sandskulptur Festival, der med internationale sandkunstnere og ca. 40.000 besøgende pr. sæson tiltrækker sig bred opmærksomhed.
Nu er temaet for årets festival offentliggjort af arrangørerne Christian Warrer og Jens Henriksen: “De store danskere” hedder det med undertitlen - historie, fiktion og myter.
“Festivaltemaet skal både ramme krydstogtsgæsterne i år samt give mening for turister og de lokale, så vi landede på store danskere. Dem har vi mange af lige fra politikere, kunstnere, rejsekonger, designere - you name it,” siger Jens Henriksen.
I den sammenhæng er en lokal figur uundgåelig: Polarforsker Knud Rasmussen, der naturligvis vil få en fremtrædende plads på festivalen, lover arrangørerne.

SE OGSÅ: Topløs bordelmutter nedlagt af bulldozer

De er allerede i gang med at koordinere skulpturerne, designe pladsen og booke kunstnerne.
Årets sandskulpturfestival finder sted 5. maj-18. september.

null

Publiceret 17 March 2016 13:30