Der mødte mange mennesker op, da det første spadestik til Bel Air-projektet skulle tages. Foto: Anne Dissing

Der mødte mange mennesker op, da det første spadestik til Bel Air-projektet skulle tages. Foto: Anne Dissing

Luksusboliger:

Byggeriet er sat i gang på kasernegrunden

Det første spadestik til de særlige Utzon-boliger på kasernegrunden blev taget forleden

Af
Helene Stolle

Der var masser af mennesker, da det første spadestik til de nye og luksuriøse lejligheder, Bel Air, på Farum Kaserne tegnet af Utzon blev taget.
Det var byrådsmedlem Lars Carpens (V), der havde fået æren af officielt at sætte byggeriet i gang, da han som tidligere borgmester i Farum for år tilbage var ham, der stod i spidsen for godkendelse af lejlighedsprojektet.
De mange mennesker, der var mødt op til spadestik-arrangementet kunne udover at glæde sig over, at byggeriet endelig er sat i gang også hygge sig med en pølse og ikke mindst opleve udsigten fra de kommende lejligheder. 2E Bolig- og projektsalg, der står bag byggeriet, havde nemlig i dagens anledning sørget for et tårn, som de modige kunne komme op i for at nyde den omkringliggende natur.
Lars Carpens glæder sig til, at kaserneområdet i Farum nu får tilført lejligheder i den dyrere og mere luksuriøse ende af skalaen.
"Jeg er overbevist om, at projektet får stor betydning for hele kasernegrundens anseelse og udvikling. Helt fra begyndelsen var det jo meningen, at forskellige typer boliger – også topklasse-boliger - skulle blandes i grupper mellem hinanden. Men Utzon-projektet bliver nu det første af topklasseprojekterne, der igangsættes efter finanskrisen, og det får forhåbentligt flere boligudviklere til igen - ligesom 2E Bolig Projektsalg - at satse heroppe", siger han.
Ifølge planerne fra 2E Bolig- og projektsalg står lejlighederne klar til indflytning allerede til december i år.

Lars Carpens (V) havde fået æren af at taget det første spadestik og dermed sætte byggeriet officielt i gang. Foto: Anne Dissing

Lars Carpens (V) havde fået æren af at taget det første spadestik og dermed sætte byggeriet officielt i gang. Foto: Anne Dissing

Lars Carpens i gang med spaden. Foto: Anne Dissing

Lars Carpens i gang med spaden. Foto: Anne Dissing

Publiceret 23 March 2016 09:28