Den 15. april afholdes en event i Skibby, hvor E-bussen fejres med kage og hornmusik. (Arkivfoto)

Den 15. april afholdes en event i Skibby, hvor E-bussen fejres med kage og hornmusik. (Arkivfoto)

Ny ekspresbus til kommunen

Nu har kan du køre i ekspresbus fra Skibby til Hillerød på 45 minutter

Af
Jesper Kappel

Jesper Kappel

Her efter påske begynder de nye E-busser at suse gennem hovedstadsområdet. E-busserne er ekspresbusser, som skaber direkte og ekstra hurtige forbindelser mellem boligområder, arbejdssteder og uddannelsessteder, skriver Frederikssund Kommune.
De nye busser betyder store ændringer for Skibby, som ved hjælp af Linje 65E får en helt ny forbindelse mellem Skibby via Frederikssund til Hillerød. 65E kører fra Skibby via Onsved til Frederikssund og videre af Roskildevej til erhvervs- og uddannelsesinstitutionerne vest for Hillerød - derfra til Hillerød Station og med sidste stop ved Nordsjællands Hospital, Hillerød og Psykiatrisk hospital.

45 minutter

65E kører i myldretiden hver halve time i begge retninger. Med 65E bliver køretiden fra Skibby til Frederikssund under 20 minutter. Turen helt til Hillerød kan klares på 45 minutter. 65E er en oplagt ungdomsrute, der give hurtig transport til uddannelsesinstitutionerne i Frederikssund og Hillerød.
65E forbinder også Nordsjællands hospitaler i Frederikssund og Hillerød med en dør-til-dør forbindelse og en rejsetid på 25 minutter.

Publiceret 30 March 2016 06:30