Unge har det godt - men føler et højt pres

Ny ungeundersøgelse tegner et billede af Gentoftes unge, der samlet set trives. Men en trivsel, som kommer under pres, når de skal leve op til omgivelsernes - og især egne - forventninger

Af
Af Kathrine Albrechtsen

Hvordan er det at være ung i en velstående kommune som Gentofte med en overvægt af ressourcestærke forældre?
Det spørgsmål forsøger en ny ungeundersøgelse baseret på 1.490 besvarelser fra unge mellem 15-25 år at give et bud på.
For anden gang udarbejder Center for Ungdomsforskning en ungdomsprofil for Gentofte Kommune, som sidst var tilbage i 2004. Hvad har mon ændret sig de seneste 12 år - og hvordan har de unge det?
Ungeundersøgelsen tegner billedet af et trygt ungdomsliv, hvor de unge både oplever stor opbakning fra hjemmet og kommunen, som et rart sted at vokse op. Men der er også skyggesider.
De unge beskriver også et liv, hvor standarden for udseende og tøj er perfektion. Og særligt i forhold til uddannelse, hvor flere unge oplever et præstationspres for at leve op til omgivelsernes - og især egne - forventninger.
Som en ung mandlig gymnasieelev udtrykker det:
"Du skal holde styr på kæresten, lektier, afleveringer, familier, venner, så er der fester og alt dét der. Det er mange ting. Og så vil jeg også gerne have et godt snit; og vil gerne have alle muligheder åbne. Det bliver en meget stresset hverdag, og du får ikke så meget søvn og sådan, fordi du også vil nå at lave dine lektier. Så jeg vil sige, jeg føler mig ret stresset her for tiden".
At de unges trivsel er under pres bliver især synligt, når halvdelen af de unge, særligt de unge kvinder, oplever forskellige former for smerte og ubehag. Oplevelser, som kommer til udtryk i et ganske højt forbrug af smertestilende medicin, dokumenterer ungeundersøgelsen.
"Det fremstår som oplagt at koble de hyppige oplevelser af hovedpine, mavepine, dårligt humør, nakke/rygsmerter til de unges udfordringer, såsom travlhed, stress og ønsket om at præstere, hvilket peger på nogle af omkostningerne ved de unges liv", konkluderer rapporten.

Det perfekte som ideal

Ambitionsniveauet afspejler sig både i forhold til, at 94 procent vælger en gymnasial uddannelse, mens 65 procent regner med at tage en videregående uddannelse.
Som en ung mand fra 2.g. forklarer i rapporten:
"Jeg tror, at en masse forældre herude er meget veluddannede. Derfor tror jeg bare, folk automatisk lægger som standard et pres på dem selv for at kunne gøre det lige så godt. Mine forældre ville aldrig presse mig til noget, eller til at gøre det bedre, men alligevel så føler jeg virkelig, at jeg skal gøre det godt, fordi både min søster har gjort det godt, og mine forældre har gjort det godt, så jeg føler, at jeg skal have et meget højt snit. Sådan tror jeg, der er end del, der har det".
Trods presset beskriver mange af de unge et stabilt familieliv, hvor støtten i hjemmet giver overskud. Alligevel giver flere udtryk for, at de føler, at det er deres ansvar alene at leve op til de mange krav og ønsker.

Stigning af rygere

I spørgeskemaet blev de unge også spurgt ind til fritid og motion, mobning og adfærd på de social medier og rusmidler.
I ungdomsårene stifter hovedparten af de unge bekendtskab med alkohol, rygning, hash og andre stoffer. Og her skiller Gentoftes ungdom sig ud, hvor antallet af unge, der ryger eller har prøvet hash, er højere end på landsplan.
15 procent af de unge mellem 15-25 år ryger hver dag. Her fylder gymnasieeleverne en pæn del i statistikken med 12,6 procent. Hvilket er dobbelt så mange som på landsplan.
En kvindelig gymnasieelev oplever rygefællesskaber som en stærk indikator. "Altså, man vil jo gerne blive en del af fællesskabet, og det gør man bare hurtigere over en cigaret".
Også den tidligere rusmiddelundersøgelse viste, at de unge i kommunen drikker oftere end unge på landsplan. Særligt de 15 til 19-årige drikker alkohol mere end 10 dage om måneden, hvor det på landsplan kun er 5-6 dage.
Et væsentligt indspark er, at forbruget af alkohol blandt de voksne borgere generelt er højt i kommunen. Og unge spejler sig ofte i de ældres vaner.

Nem adgang til stoffer

Hash bliver af de unge placeret i en dagligdagskategori, som 46 procent har stiftet bekendtskab. Hvilket er en stigning siden 2004, hvor tallet lå på 36 procent.
Kilden til enten introduktion eller anskaffelse er ofte gennem venner eller en tur ind til Christiania i København.
Som en 20-årig mand siger:
"Stoffer er så nemt at få fat på - lige meget hvad. Man ringer bare til en person, for alle ved vel, hvor de skal skaffe det ene eller det andet".
Også i folkeskolen kan en 15-årig dreng fortælle om den nemme tilgang til stoffer.
"Ja, stoffer, så er det bare ind på Staden. Jeg har en kammerat, der går rundt og sælger rundt omkring. Det er det letteste".
61 procent af de unge har også en opfattelse af, at brugen af hash er stilstiende accepteret af uddannelsesinstitutionerne, mens hovedparten mener, at det er de unges egen beslutning, om de vil ryge hash.
En 15-årig mand forklarer det afslappede forhold.
"Der er jo mange, som har røget hash hele livet, som aldrig rigtig er blevet afhængig af det, og som aldrig har taget skade, hvor, hvis du tager coke til bare én fest, så ender du næsten altid med at få et misbrug af det. Jeg kender mange, der har røget hash i deres ungdom, men som bare ikke gøre det længere".
I de kommende uger vil Villabyerne dykke ned i nogle af de emner, som rapporten har undersøgt, for at sætte fokus og belyse ungdomslivet.
Mød blandt andet Jesper Kristiansen og Caroline Legind-Hansen Taarup, som fortæller om deres oplevelser med præstationskulturen.


Ungeprofil


1.490 unge mellem 15-25 år i Gentofte Kommune har i efteråret 2015 besvaret et elektronisk spørgeskema udsendt i et samarbejde mellem Center for Ungdomsforskning og Gentofte Kommune. Samt 13 fokusgruppeinterviews.

Temaerne i ungdomsprofilen har været; helbred, fritid, skolegang, kriminalitet, seksualitet og trivsel.

Ungeundersøgelsen skal også bidrage med viden til kommunens kommende ungepolitik.

Publiceret 30 March 2016 11:00