24 år gammel sex-sag for retten:

Blev 10-årig pige udsat for overgreb?

Retten har afvist forældelsesfrist for sag fra 1992

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

En 24 år gammel anklage er nu er på vej til at komme for retten i Glostrup.
Sagen, der stammer fra 1992, rejser spørgsmålet, om en dengang 10-årig pige fra Albertslund blev udsat for seksuelt overgreb.
Retten har i første omgang skullet tage stilling til, om en så gammel sag overhovedet kan komme for en dommer.
"Der var tvivl om en eventuel forældelsesfrist kunne afvise sagen på forhånd, men retten har nu afgjort, at sagen kan komme for, og at der kan udfærdiges et anklageskrift", siger Rune Sorvad Rydik, anklager ved Københavns Vestegns Politi.
Han tilføjer, at der stadig eksisterer den mulighed, at forsvareren kærer afgørelsen til landsretten.
Det er stærkt begrænset, hvor meget Rune Sorvad Rydik kan sige om selve sagen. Kun, at både den dengang 10-årige pige og manden der anklages for overgrebet, begge boede i Albertslund på daværende tidspunkt.

Publiceret 01 June 2016 14:15