"Jeg har bestemt respekt for Jonas Dal, men jeg vil også være ærlig at sige, at jeg havde mere respekt for Niels Frederiksen, Jess Thorup og Mex. Men det handler også om personlig kemi, og der er Jonas Dal bare en anden og mere personlig type. Det deler vandene, fornemmer jeg."

Hudløs ærlig Emil Lyng:

“Til sidst blev det politisk”

Emil Lyng er ked af sin afsked med EfB. En klub, han ser tilbage på som stedet, hvor han fik en ny chance og oplevede sine bedste stunder som fodboldspiller. Men også som et sted, hvor han føler sig forbigået af en træner, der ifølge Lyng skiller vandene

Af
Rune Weitling

Interview Det er en ekstra ærgerlig Emil Lyng, som Lokalavisen Esbjerg møder til en snak på en café i Esbjergs Centrum.

Sæsonen er forbi, men den endte ikke, som midtbanespilleen havde håbet, da han fik et forkert rødt kort og aldrig fik sagt et ordentligt farvel til publikum. For selv om det måske ikke er blevet til den store spilletid det seneste halve års tid, så ville kantspilleren gerne have haft mulighed for at slutte tiden i EfB bedre af.

En tid han ser tilbage på med blandede følelser:

"Jeg vil helt overordnet se tilbage på min tid i EfB som en god tid. Her fik jeg gang i min karriere igen, og jeg skylder Jess Thorup og klubben en stor tak for, at de gav mig chancen og tilbød mig en kontrakt. Det var godt nok en 'børnekontrakt' til at starte med, men jeg fik undervejs bevist mit værd, og fik senere en fin kontrakt med klubben," siger Emil Lyng og sipper til sin cola.

Skiftende trænere

Sidenhen er det blevet til en lidt omtumlet tid i EfB. Det skyldes - ifølge Lyng selv - både skader, sygdom og skiftende trænere.

"Jeg havde min bedste tid som fodboldspiller under Niels Frederiksen. Vi forstod hinanden, og der var en klar spillemæssig plan. Samtidig viste han mig en tillid, som alle spillere har behov for. Jeg var ikke pludselig sat af holdet, hvis jeg var ude med en skade eller var i karantæne. Han så mine kvaliteter, og det blomstrede jeg under," husker Emil Lyng, som mange fans især vil huske for hans storspil i Europa League.

Kunne ikke få klar besked

Sidenhen blev Emil Lyng igen ramt af skader og senere en drilsk tarmsygdom. Han fik dog kæmpet sig tilbage og startede atter som fast mand under Niels Frederiksen.

Den tidligere cheftræner fik dog ikke mange kampe i efteråret 2015, førend EfB smed ham på porten, og siden Jonas Dals ankomst har det været så som så med spilletid til den fysisk stærke kantspiller.

"Jeg respekterer fuldt ud, at han kommer med nogle andre idéer og tanker om, hvordan man skal spille fodbold, hvor jeg så - ifølge ham - ikke passer så godt ind. Vi er ikke det bedste match, men når det er sagt, så vil jeg også have lov til at sige, at jeg ikke synes, at man har behandlet mig helt fair det seneste halve år. Og det samme gælder sådan set for nogle af mine holdkammerater, som også er på vej væk," fortæller Emil Lyng, der nu har sat huset i Esbjerg til salg.

"Allerede ved juletid bad jeg om at få et møde med klubben angående min fremtid, men der skulle lige falde nogle ting på plads, fik jeg at vide af ledelsen. Jonas var ikke afklaret. Senere har jeg rykket flere gange uden at kunne få et svar, men som forårssæsonen har formet sig, og hvor jeg er blevet holdt på bænken, så har jeg jo godt kunne se, hvor det bare hen", siger Emil Lyng og fortsætter:

"Så det er ikke nogen overraskelse for mig, men jeg har følt, at det var meget politisk. Det blev simpelthen politisk til sidst. Dem, som Jonas Dal har hentet, de skulle spille. Det er i hvert fald første gang, at jeg nogensinde har oplevet, at man ikke kunne træne sig ind på et hold, for man må jo ærligt sige, at det ikke er kørt derudaf resultatmæssigt. Efter min mening har der været skiftet for lidt ud på holdet, når man ser på resultaterne."

Hvad mener du mere konkret med politisk?

"Ja, nu kommer det jo hurtigt til at lyde som en klagesang, men jeg synes da, at det er underligt, at alle os, som har haft kontraktudløb stort set ikke har fået spilletid i foråret. Mohammed Fellah, Lasse Rise, og jeg selv eksempelvis. Man har jo sagt, at man havde lidt et gratis forår efter, at man reddede sig, og det har da også tydeligvis afspejlet sig i resultaterne," siger Emil Lyng, der tager en tår cola og fortsætter:

"Men det handler jo også om gensidig respekt. Det klinger i mine ører hult, at man slår sig op på at ville 'opnå fremfor at undgå' (Jonas Dals udtryk, red.), og når man så eksempelvis er foran oppe i Aalborg og får en spiller på min position skadet, så sætter man en forsvarsspiller ind og rykker en anden forsvarsspiller op på kanten. Det forstår jeg ikke, og der er jeg bare indrettet sådan, at så vil jeg hellere have, at man kalder en spade for en spade, når det tydeligvis er så politisk bestemt. Jeg har altid givet alt for klubben, og jeg har fået at vide, at man ville stille med det stærkeste hold, fordi man naturligvis spiller for at vinde. Det synes jeg helt ærligt ikke, at man har gjort. Det er skuffende, og jeg mener, at jeg har fortjent bedre."

Mister man lidt respekten, når man får én ting at vide, men oplever noget andet?
"Jeg har bestemt respekt for Jonas Dal, men jeg vil også være ærlig at sige, at jeg havde mere respekt for Niels Frederiksen, Jess Thorup og Mex. Men det handler også om personlig kemi, og der er Jonas Dal bare en anden og mere personlig type. Det deler vandene, fornemmer jeg."

Hvordan det?
"Nogle synes, det er fedt, og andre synes, at det er mærkeligt. Respekten om ham er ikke lige stor alle steder i truppen, og det er vist ingen hemmelighed, at der er nogle, som har det lidt svært med hele fællesskabstanken og rygklapperiet. Man mistede jo også Nicki Bille, som altså var en kongesigning, på den konto. Og man har jo også kunne se det til træning, hvor der til tider har været lidt for højt humør efter min smag. Man siger jo, at når man træner på 85 procent, så spiller man også på 85 procent,” fortæller Emil Lyng og kaster blikket ud af cafévinduet, inden han fortsætter:

“Kom to spillere alvorligt op at toppes til træning under Niels Frederiksen, så blev de begge smidt ind og var ikke på holdet ugen efter. Det var benhårdt, og sådan skal det være i et konkurrencemiljø på Superliganiveau efter min mening. I hvert fald i en klub af EfB's størrelse, men det er jo andre ting, som Jonas praktiserer, og det må man så respektere. Men det er da også noget, som vi har holdt møder om i truppen, så det er ikke den store hemmelighed. Det har jo været sådan, at nogle har siddet og joket i omklædningsrummet ti minutter efter et nederlag eller kommet til træning dagen efter et nederlag med et smil om læberne, og det er blevet påpeget af andre spillere i truppen."

Men er det ikke også okay, at man er mere i øjenhøjde med hinanden nu om dage?
"Det ved jeg ikke. Der er jo et hieraki i en Superligaklub, og træneren er ham, der bestemmer 'what to do' og 'not to do'. Og sådan synes jeg personligt, det bør være. Der bør være en klar skillelinje mellem træner og spillere, og Jonas Dal og Lars Justesen (assitent, red.) er jo mere nede i omklædningsrummet blandt spillerne end på deres kontor. Der var det lige omvendt med eksempelvis Niels Frederiksen. Når tingene er mere opdelt, og det er igen bare min mening, så bevirker det også, at tingene står mere klart, og man tydeligere kan se idéerne og den røde tråd. Det fornemmer jeg, at der er flere, som har lidt svært ved i dag. Både internt og eksternt."

Mange i Esbjerg og omegn mener, at det er de forkerte folk, der sidder på på ledelsesposterne, og der bør skiftes ud. Hvad tænker du om det?
"Det ved jeg ikke. Jeg har altid haft et godt forhold til både Søren Poulsen (adm. direktør, red.) og Niels Erik Søndergaard (medlem af det sportslige udvalg, red.), og bortset fra at jeg som sagt mener, at de burde have givet mig et klarere svar angående min kontraktsituation noget tidligere, så har de altid behandlet mig godt. Klubben har givet mig en chance i tidernes morgen, og det er jeg naturligvis glad for. Men jeg kan da ligesom mange andre undre mig over, at der eksempelvis skal sidde så mange folk i en bestyrelse, som aldrig selv har spillet fodbold på noget nævneværdigt niveau, og være med til at handle og sælge spillere samt vurdere om kontrakter skal forlænges eller ej."

Hvordan med dig selv, hvordan ser din fremtid ud nu?
"Det ved jeg ikke endnu, men der er gang i forskellige ting. Jeg fortsætter selvfølgelig med at spille fodbold, og det bliver fortsat på højeste niveau. Jeg er 27 år og skadesfri, så jeg vil et sted hen, hvor man tror på mig og jeg kan få spilletid. Det er klart det vigtigste for mig efter det seneste halve år i EfB."

Publiceret 07 June 2016 11:15