10-årige Liva Jensen har inviteret alle sine klassekammerater til at deltage i filmen - og langt de fleste har sagt ja. Privatfoto

10-årige Liva Jensen har inviteret alle sine klassekammerater til at deltage i filmen - og langt de fleste har sagt ja. Privatfoto

10-årige Liva fra Farum er ved at lave sin helt egen film

Nyt filmtalent på 10 år spirer i Farum

Af
Martin Warming

Martin Warming

gå-på-mod 10-årige Liva Jensen fra Farum er en pige med ben i næsen.
Liva er nemlig i fuld gang med at lave sin helt egen film. Hun har selv skrevet manuskriptet, og med sine forældres hjælp har hun fået lov til at låne Fritidsklubben Idrætten en hel lørdag til optagelserne.
20 af Livas klassekammerater fra 4.b på Solvangskolen i Farum er med i filmen. Det er ikke dem alle sammen, der har en rolle i selve filmen, men så hjælper de til i kulisserne med sminke, optagelser og alt det andet, der skal ordnes, når man skal lave en film.
Læs også: 10-årige Nelli har sovet i telt i et år
Liva har også selv skrevet et informationsbrev til alle forældrene i klassen med en lille slip til forældrenes underskrift, der gives hendes klassekammerater lov til at medvirke i filmen. Så den unge pige har tænkt på det hele. Hun har arbejdet på filmen i mange måneder. Den handler om to kliker, som begge har lidt problemer og konflikter - men som heldigvis løses til sidst, fortæller Liva.
"Jeg vil godt have et godt sammenhold i min klasse, og så kan jeg godt lide at spille skuespil og udfordre mig selv", fortæller den 10-årige pige.
Liva Jensen har tidligere lavet mange små film på sin iPad, hvor der også er mulighed for at redigere og lægge musik på, men det nye projekt er noget helt andet og meget større - og det hendes helt egen ide og initiativ at få stablet det nye film-projekt på benene. Hun har i øvrigt lånt to videokameraer i full HD-kvalitet til optagelserne, der finder sted på lørdag den 18. juni.
"Det er rigtig sjovt. Og jeg glæder mig rigtig meget til optagelserne", fortæller hun.
Fik du læst: Pigespejdere indvier ny bålhytte
Planen er, at filmen skal vises for hele klassen, når den er færdig - og måske også uploades på YouTube.
I øvrigt går Liva til drama, og hun står ikke tilbage for at skulle optræde foran kameraet selv, Således har hun selvfølgelig også selv en rolle i filmen.

null

Publiceret 11 June 2016 06:00