Hør hele talen fra Mads Skjoldsøges mor:

Det her mord på min søn er helt meningsløst

Af
Jens Berg Thomsen

Efter dom og strafudmåling var ovre tog Mads Skjoldsøges mor, Lykke Petersen ordet foran Retten i Hillerød, hvor hun læste højt af en erklæring.
"Jeg er stadig stolt over, at min søn var som han var og at han satte fodspor. Vi vil aldrig glemme Mads, og vi savner og mangler ham hver eneste dag. Abdi (den dømte, red.) har skriftlig over for Mads kaldt sig selv for "fucking Abdi". Jeg vil fremover huske ham som "fucking Abdi," sagde hun i den omkring otte minutter lange tale.
"Er dommen rigtig. Ja, det er den. Retfærdigheden har talt jeg er taknemmelig over dommen. Jeg ved den er anket, men for os er det et vigtigt punktum, der er sat. Én ting bliver jeg mere og mere klar over: Det her mord på min søn er helt og aldeles meningsløst. Det her mord skulle ikke være sket, Mads fortjente ikke det her. Han ville bare afslutte alle de her vedkeder v med at snakke med A. Han havde en uheldig dialog med en psykopat. En umoden, uintelligent dreng med afrikanske rødder, der har fordrejet og misforstået hele situationen i sit lille hoved," sagde Lykke Petersen.
Hør hele talen her

Ingen onkel i Bandidos

Hun vendte sig mod den måde, drabsmanden forsøgte at fremstille Mads Skjoldsøge.
"Mads var ikke sådan som "fucking Abdi" forsøte at beskrive ham. Min søn var en god dreng, der tænkte på sine venner. Omsorgsfuld, sød, glad, levede livet. Og vi har ikke en onkel i Bandidos," sagde Lykke Petersen.
Under retssagen havde Abdiqani Farah Jama Ismail sagt, at Mads Skjoldsøge truede ham med netop det.
"Mads ønske var at komme i militæret og derefter blive politibetjent. Vores liv bliver helt anderledes. Vi kommer til at mangle ham i morgen, vi kommer til at mangle ham om et år og om 50 år. Vi kommer til at gøre ting på en helt anden måde, og det er ikke fair."

"Der er noget helt galt"

Lykke Petersen mener, at mordet på hendes søn er udtryk for en generel udvikling.
"Det er ved at gå op for mig, hvad der er ved at ske i vores verden og i vores samfund. Der er noget helt galt. Noget mangler. Nogen mangler. Der mangler nogen, der holder sammen, nogen der tager ansvar for, at en person som Abdi går rundt og gør farlige ting. Så kan en tilfældig person blive offer i en sag, som det er sket her. Vi mangler forældre, der tager ansvar. Nogen skulle have stoppet ham for mange år siden. De nogen kan være dig og mig."
"Det her mord er ikke samfundets skyld, kommunens skyld eller politikernes skyld, eller politiets skyld. Det er As skyld. Det er ham, der er morderen. Min søn vil altid være med mig. Mads satte dybere fodspor, end mange af os andre formåe. Hans fodspor er dybe og uforglemmelige."

Publiceret 21 June 2016 11:00