14-årig dreng brutalt overfaldet på åben gade:

2 meter høj, buttet indvandrer efterlyses

Af
Af Daniel Sennek

En 14-årig dreng fik fredag aften en voldsom ubehagelig oplevelse, da han mødte en flok på 8-10 personer. Politiet blev ringet op efter episoden af den 14-årige søns fader, der kunne fortælle, at drengen klokken ca. 19.30 havde mødt flokken af personer på Albert Ibsensvej i Slagelse.
Drengen var blevet umotiveret slået og sparket flere gange i ansigtet og på kroppen, og overfaldsmændene havde stjålet hans iPhone.
De tre af gerningsmændene beskrives som
A: dreng, ca. 15 år, 175 cm høj, spinkel af bygning, arabisk udseende, talte dansk, iført sort kasket og mørkt tøj.
B: mand, ca. 18-19 år, ca. to meter høj, buttet, meget mørk i huden, iført hat og runde sorte briller.
C: dreng, ca. 15 år, mørk i huden og iført hvid trøje og sorte bukser. Politiet hører gerne fra vidner, der kan have oplysninger til sagen.

Publiceret 27 June 2016 09:47