Hansen & Graversen har fået 300.000 kroner i bøde i Østre Landsret, der nåede frem til samme svar i skyldsspørgsmålet som byretten i Hillerød.. Foto: Per Johansen

Hansen & Graversen har fået 300.000 kroner i bøde i Østre Landsret, der nåede frem til samme svar i skyldsspørgsmålet som byretten i Hillerød.. Foto: Per Johansen

Murerfirma fra Hillerød får dom i kartelsag

Mindre bøde til murerfirma

Af
Jens Berg Thomsen

Firmaet Hansen og Graversen Muremestre fra Hillerød har fået ny dom i den sag, der er kendt som "den store københavnske kartelsag" hvor 28 virksomheder i første omgang fik en bøde for at aftale priser.
Det skriver finans.dk.
Senere fulgte flere til, og en række firmaer har nu fået domme i kartelsagen.
I første omgang fik murerfirmaet Hansen & Graversen en bøde på 400.000 kroner i Retten i Hillerød. Dommen blev stadfæstet i Østre Landsret tirsdag 6. august, men landsretten valgte at give 300.000 kroner i bøde
Ifølge finans.dk var en e-mail central i dommen til Hansen & Graversen. Emailen brugte bagmandspolitiet både i byretten og landsretten og var sendt fra et konkurrende firma. "Hermed deres pris," stod der i emailen. Ifølge finans.dk afviste direktør i Hansen & Graversen Palle Andersen at kende noget til emailen.
"Om jeg ville have afskediget medarbejderen eller have givet en opsang, ved jeg ikke, men jeg ville have reageret," sagde direktøren i landsretten ifølge finans.dk.
Udbuddet, som nu har ført til en dom for Hansen & Graversen, blev vundet af en helt anden virksomhed. Udbuddet handlede om en byggeopgave på Frederiksberg Slot.
Hillerød Posten har ikke kunnet få kontakt til direktør Palle Andersen.
Den store kartelsag begyndte i 2010. Senere valgte Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, kaldet bagmandspolitiet, at rejse tiltaler mod en række firmaer.

null

Publiceret 09 September 2016 07:00