Jesper Winkelmann har nu ’sadlet om’ og cykler pensionister rundt i Hørsholm. Her er det 90-årige Bitten Hansen, der får en tur i Breelteparkens rickshaw.

Jesper Winkelmann har nu ’sadlet om’ og cykler pensionister rundt i Hørsholm. Her er det 90-årige Bitten Hansen, der får en tur i Breelteparkens rickshaw.

Pensionsdirektør i 34 år:

Nu kører han pensionister rundt i rickshaw

Af
Af Peter Mailand

Efter 34 år i pensionsverdenen har Jesper Winkelmann sadlet om og cykler nu rundt i rickshaw med pensionister fra Breelteparken i Hørsholm.
Men hvad får en 58-årig pensionsdirektør, der er vant til at passe på 600.000 kunder og 400 milliarder kroner til at skifte finanserne ud med pensionister?
“For det første er det svært at sige nej til at få frisk luft og cykle sig en tur, det burde mange gøre bare for at stresse af,” siger Jesper Winkelmann og fortsætter:
“For det andet er jeg et sted i livet, hvor jeg har mental overskud som jeg gerne vil bruge på noget nyt fremfor blot at “køre i samme spor”. Jeg ønsker samtidig at opleve helt andre miljøer der er en diamentralt modsætning til den finansielle verden, og i øjeblikket kikker jeg på andre miljøer som unge iværksættere som er uden den erfaring jeg har, hvor et “gratis råd kan falde på et tørt sted” alt dette gør jeg for jeg kan få nye input til mit liv,” siger han til Ugebladet.

Frisk luft og oplevelser

“Efter at have været i pensionsbranchen i mange år har jeg også oplevet den anden side af pensionslivet, nemlig at mange mennesker arbejder og sparer op gennem hele deres liv for enten at dø det først år de går på pension eller også blive ramt af alvorlig sygdom, inden de skal på pension, hvorfor jeg personligt altid har ønske at opnå at få “det store frikvarter”, hvor jeg hverken har et fast arbejde, eller er pensionist, men derimod kan være “løsarbejder” og nyde de glæder livet nu engang tilbyder,” siger han og tilføjer:
“Det er jo trods alt “oplevelser” vi vil have med os i graven og ikke tanken om “en skam jeg ikke nåede at være 1000 timer mere på arbejde.”

Jesper Winkelmann opfordrer andre til at gribe cyklen, få frisk luft og motion - og køre pensionister rundt i Hørsholm.

Jesper Winkelmann opfordrer andre til at gribe cyklen, få frisk luft og motion - og køre pensionister rundt i Hørsholm.

Bedstemor i lejlighed

“Da min bedstemor skulle på plejehjem, blev hun installeret i en lejlighed på Amager, hvor hun sad og kikkede ud i luften. Hun kom aldrig ud, så snakkede jeg med Breelteparken og de hjalp med at flytte hende fra Amager til Hørsholm, hvor hun som 90-årig fik et nyt liv og opnåede således at få yderligere herlige fem år inden hun døde,” siger han.
Jesper Winkelmann fortæller, at han allerede har haft flere gode oplevelser.

Skøn oplevelse

“Jeg havde en skøn oplevelse at cykle med Ruth på 106 år forleden, da vi kører gennem Hørsholm by vinkede Ruth til alle og det var alle vi mødte på vores vej - gående som kørende - det herlige var at se reaktion fra omverdenen, idet de jo godt kunne se Ruth er en voksen kvinde, hvorfor de stoppede og hilste,” siger han.
En anden oplevelse var sammen med 90-årige Bitten Hansen, hvor turen gik rundt til Rungsted Havn, Karen Blixen Museet og Svanevej, hvor Bitten Hansen boede gennem 40 år med sin mand.
“Det er dejligt at blive kørt rundt, det ville jeg gerne én gang om ugen,” siger Bitten Hansen til Ugebladet.
Jesper Winkelmann opfordrer andre til at køre pensionister rundt i Hørsholm.
“Skulle der være en læser eller to der gad bruge et par timer om ugen, skal de være mere end velkommen til at henvende sig til Breelteparken,” siger han.
Billedtekst1:
Jesper Winkelmann har nu 'sadlet om' og cykler pensionister rundt i Hørsholm. Her er det 90'rige Bitten Hansen, der får en tur i Breelteparkens rickshaw.
Billedtekst2:
Jesper Winkelmann opfordrer andre til at gribe cyklen, få frisk luft og motion - og køre pensionister rundt i Hørsholm.

Publiceret 28 September 2016 09:00