“I virkeligheden er hævnporno på nettet en slags massemobning,” siger Emma Holten.

“I virkeligheden er hævnporno på nettet en slags massemobning,” siger Emma Holten.

Emma udsat for hævnporno:

Her er hendes bedste råd

Emma Holten skabte debat blandt unge og forældre i Fredensborg med sine egen oplevelse med at få delt nøgenbillede på internettet

Tankerne blev for alvor sat i gang hos de omkring 100 mennesker, der onsdag var mødt op til foredrag med Emma Holten hos Ungfredensborg.
Emnet var Hævnporno, Internetrettigheder og overgreb og Til foredraget fortalte Emma Holten om sin egen oplevelse med at få delt sine private nøgenbilleder på nettet og på åbent tv – uden hendes samtykke.
Det skriver UngFredensborg efter det velbesøgte debatmøde.
Emma Holten åbnede også op for en diskussion om, hvordan vi skal forholde os til denne risiko. Det er okay, så længe vi selv kan styre, hvad der bliver delt om os. Men hævnporno sker uden samtykke.
“I virkeligheden er hævnporno på nettet en slags massemobning. Forskellen er bare, at det ikke kun er klassekammeraterne, der griner – men flere tusinder eller millioner af mennesker,” siger Emma Holten.
Ifølge hende er problemet ikke de unge eller deres generation. Det er af samfundsmæssig karakter.
“Tv-programmer som 'Paradise Hotel' eller 'Luksusfælden' er med til at vise os, at det er ok at udstille og gøre grin med andre,” siger hun.

Emma Holten har taget kampen op mod hævnporno og debatterede emnet ved et velbesøgt foredrag hos UngFredensborg. PR-foto

Emma Holten har taget kampen op mod hævnporno og debatterede emnet ved et velbesøgt foredrag hos UngFredensborg. PR-foto

Mit råd: Grin ikke med

Emma Holtens klare råd til de unge og forældrene lyder:
“Hvis dine klassekammerater griner af andre på nettet, der har fået lagt et billede op uden samtykke – så er det helt ok at sige fra. Vær ikke den, der griner med. Vær den, der siger fra...”.
Aftenen sluttede af med debat og spørgsmål fra både forældre og unge. Hvad kan vi gøre? Emma Holten har ikke svaret. Hun lægger op til, at vi har samtalen om krænkelse både på arbejdspladsen, i hjemmet, i skolen og med kammeraterne.
“Samfundsholdningen skal vendes på hovedet: Det skal være skamfuldt for den person, der krænker – ikke for den person, hvis privatlivet krænkes,” slog hun fast.

Hvis det sker for dig

Oplever du selv at få delt private billeder på nettet, kan du kontakte SSP i Fredensborg Kommune på tlf. 7256 2121 eller Nordsjællands Politi på 114.
Begge parter tager denne slags sager meget seriøst.
Du kan også kontakte Headspace, en forening af frivillige, der taler med ofre for hævnporno. Headspace i Helsingør har tlf. 5373 3010.

Publiceret 01 October 2016 09:15