Den tidligere profil hos FC NOrdsjælland, Kasper Lorentzen, bliver nu fast fodboldekspert hos TV 2. Arkivfoto: Scanpix

Den tidligere profil hos FC NOrdsjælland, Kasper Lorentzen, bliver nu fast fodboldekspert hos TV 2. Arkivfoto: Scanpix

Lorentzen vender tilbage til fodbolden:

Ekspert på TV 2

Tidligere profil hos FC Nordsjælland, Kasper Lorentzen, vender tilbage til fodbolden - dog i en helt ny rolle. Han skal nemlig være fast fodboldekspert på TV 2

Af
Helene Stolle

Tilbagevendende skader tvang Kasper Lorentzen til at sætte fodboldstøvlerne på hylden og dermed forlade både superligaen og landsholdet i en alder af bare 29 år. Men i går offentliggjorde han sammen med TV 2, at han vender tilbage til fodbolden. Lorentzen skal nemlig være fast fodboldekspert på TV 2 og kommentere på Superligaen, Champions League og A-landsholdet. Dermed kommer seerne til at stifte bekendtskab med den tidligere FC Nordsjælland-profil på alle TV 2's kanaler samt på tv2.dk, hvor Lorentzen vil skrive faste kommentarer om nyheder i fodboldens verden.
"Jeg glæder mig rigtig meget til at starte på TV 2. Det har været svært for mig at finde mig til rette i dagligdagen, siden jeg måtte stoppe karrieren, men nu vender jeg tilbage til den sport, jeg elsker", fortæller Kasper Lorentzen i en pressemeddelelse fra TV 2.
Fik du læst: FCN hjælper hjemløse med at holde varmen
Heri fortæller han også, at han ikke var et sekund i tvivl om at sige ja, da tilbuddet fra TV 2 kom.
"At få fodbold ind under huden igen og på ny opleve passionen og gnisten ved spillet som en del af min dagligdag bliver fantastisk", siger han.

Viden og erfaring

Kasper Lorentzen har spillet seks kampe med landsholdet, har vundet DBU-pokalen med Brøndby og blev dansk mester sammen med FC Nordsjælland i 2012, så TV 2 får en ekspert med masser af fodboldviden og ikke mindst erfaring.
"Kasper har, siden han var helt ung. spillet på allerhøjeste niveau i dansk fodbold. Han kender fodboldmiljøet indgående og har et godt netværk. Han har spillet en række landskampe, han har som spiller vundet danmarksmesterskabet og pokalfinalen, og så har han også oplevet de hårde sider af topfodbold. Jeg er sikker på, at Kasper kommer til at klare sig godt på skærmen", siger Allan Hvid, redaktionschef for TV 2 SPORT.
Kasper Lorentzen får sin debut som fodboldekspert på TV 2s kanaler og tv2.dk, når landsholdet samles i næste uge i optakten til VM-kvalifikationskampene mod Polen og Montenegro.

null

Publiceret 01 October 2016 09:00