Modelfoto

Modelfoto

Spøgelsesbilist på motorvejen:

28-årig kvinde risikerer op til otte års fængsel

Standset uden kørekort på Hillerødmotorvejen

Af
Jens Berg Thomsen

En 28-årig kvinde fra Ballerup var kommet på gale veje fredag morgen klokken fire, fortæller politiet på sin døgnrapport.

Mellem Farum og Allerød var kvinden havnet i det forkerte spor på Hillerødmotorvejen på vej mod nord. En bilist, der vel at mærke kørte i det rigtige spor, forsøgte at råbe kvinden op på tværs af autoværnet og fik ringet til politiet, der fik stoppet kvinden.

"Hun var nået at vende, men vi fik hende standset," siger politikommissær Claus Kofod fra stationen i Hillerød.

Ud over at have kørt i det forkerte spor, havde kvinden ikke noget kørekort. Claus Kofoed fortæller, at kvinden er sigtet for at have bragt andres liv i alvorlig fare efter paragraf 252 i straffeloven. En dom efter paragraffen kan give op til otte års fængsel.

null

Publiceret 01 October 2016 07:00