Ifølge kræftcoach Gitte Restaino er det vigtigt, du som ven til den kræftsyge spørger, lytter og lader være med at komme med gode råd. Og bliv endelig ved med at invitere hende med - du er hendes link tilbage til livet.

Ifølge kræftcoach Gitte Restaino er det vigtigt, du som ven til den kræftsyge spørger, lytter og lader være med at komme med gode råd. Og bliv endelig ved med at invitere hende med - du er hendes link tilbage til livet.

Kræftcoachen:

Pak de gode råd langt væk

Kræftcoach Gitte Restaino har selv været ramt at brystkræft. Læs hendes gode råd til, hvordan du bedst kan være en støtte for din brytskræftramte veninde

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

De små hår rejser sig på dine arme, du gyser uvilkårligt og ved ikke, hvad du skal sige. Overfor dig sidder en kær veninde, som netop med tører i øjnene har fortalt dig, at hun har fået brystkræft.
Desværre har alt for mange af os oplevet situationen - eller vil komme til det.
Efter det første chok har lagt sig, går du i praktisk-mode, for sådan er rigtig mange af os programmeret til at reagere, når nogle, der står os nær, rammes af en livskrise. Vi vil så frygtelig gerne hjælpe.
“Og det skal man også. Det er så vigtigt for den, der er syg, at vide og føle, at der er nogen, de kan få hjælp, støtte og trøst hos, men derfor skal du alligevel tænke dig om, så du er der for din veninden, på den rigtige måde,” siger Gitte Restaino, kræftcoach og selv tidligere brystkræftramt.
“Jeg er jo ikke ekspert. Jeg udtaler mig som kvinde, som tidligere kræftpatient og ud fra det, jeg har hørt fra andre i samme situation,” understreger hun.

Vær ikke bange for at spørge

Selv valgte hun fra starten at melde fuldstændig klart ud til venner og kolleger, så alle vidste, hvordan det stod til.
“Men folk og familier er forskellige, og det skal man som den, der står på sidelinjen, respektere.”
Ifølge kræftcoachen, skal du ikke være bange for at spørge den syge, om der er noget du kan gøre.
“Men du skal lytte til svaret. Når man som den syge står midt i det hele med tusinde af tanker kværnene rundt i hovedet og har det skidt og er træt, så ved du sgu ikke lige altid, hvad du skal svare på det spørgsmål. Det kræver jo et overskud, som man ganske enkelt ikke altid har i den situation,” forklarer hun.
Derfor er det en god ide i stedet at spørge, om du kan hjælpe med noget helt konkret.
“Det kan være meget svært at bede om hjælp. Kom derfor hellere med nogle forslag til din syge veninde, som det er let at tage stilling til og let at tage imod eller afslå. Skal jeg komme med noget mad, skal jeg købe ind for dig, skal jeg tage børnene i eftermiddag, aften eller i weekenden, skal jeg komme forbi og gøre rent, mens du hviler dig? Den slags hjælp er uvurderlig, når du er syg,” fortæller Gitte Restaino.

Stik en føler ud

Du kan også tilbyde, at tage med til kemo- eller strålebehandlingerne eller tage med til samtalerne med lægerne.
“Man skal ikke være bange for at spørge den syge, men man skal huske på, at den syge måske siger nej-tak, og det skal man respektere. Spørg og lyt,” lyder Gitte Restainos råd.
En anden vigtig ting at huske på, ifølge Gitte Restaino, er ikke at tage det som en selvfølge, når du kommer med mad, blomster eller vin, at den syge orker at have besøg og at du skal indenfor og snakke. Gør det kort og stik en føler ud.
“Jeg synes altid, at man skal spørge den syge, om hun har lyst til selskab i et par minutter. Men husk at lytte rigtig godt efter svaret, så du er sikker på, at den syge gør det for sin egen skyld og ikke af høflighed, fordi hun føler, at hun skylder dig det, når nu du har hjulpet hende. Så spørg hende hellere en ekstra gang.”

Vis, du er der og lyt

Gitte Restaino har også nogle gode råd til, hvordan du kan vise din syge veninde, at du faktisk gerne vil være der for hende og støtte hende.
“Når du spørger hende, hvordan hun har det, og hun svarer okay, så spørg hende forsigtigt og nænsomt om, hvad okay så betyder for hende lige nu - hvad der er ok i hendes verden lige nu. Og lad være med at frygte svaret. Vær i stedet parat til at lytte.”
Hvis din syge veninde siger, hun har det godt, så skal du være meget varsom med at sige, at det er godt at høre.
“Lad vær med at sige, at det er godt, du har det godt. Det er en tom floskel i den situation, og det ved i godt begge to. For nej, det er jo ikke godt, når den ene er jer har brystkræft,” siger Gitte Restaino.
“Så spørg hellere ind til, hvor hun er henne i behandlingen lige nu, hvad det betyder, og spørg hende måske også om, hvad hun frygter, så du giver hende mulighed for at betro sig om det, der nager hende allermest.”

Drop de gode råd

Noget af det allerværste, du kan gøre, er at komme med gode råd, også selvom du giver dem af et godt hjerte o i den allerbedste mening.
“Lad være med at fortælle om alternativ behandling eller at komme med en masse andre gode råd. Den syge kan ikke altid rumme det. Når man er syg med så alvorlig en sygdom, så har man ikke overskud til at stille spørgsmålstegn ved den behandling, man får, eller forholde sig til alternativer,” understreger Gitte Restaino.
“Jeg må ærligt indrømme, at jeg som syg nogle gange i mit stille sind, når nogen kom med gode råd, tænkte, du ved simpelthen ikke, hvad du taler om.”
I stedet foreslår hun, at man spørger den syge, om hun er interesseret i gode råd eller i at høre om det du har læst.

Livline til livet

For den syge er det vigtigt at vide, at hun stadig er en del af venindegruppen. Derfor mener Gitte Restaino, at det er vigtigt at blive ved med at invitere hende og spørge, om hun har lyst til at komme med.
“Bliv ved med at spørge, om hun vil med i biografen, ud og spise eller i teatret. Lad det være en åben invitation, så hun kan springe fra i sidste øjeblik, hvis hun alligevel ikke orker - og husk at sig, at der er helt ok og at du godt kan forstå, hvis hun ikke har overskud til at deltage.”
“Som syg er man rigtig meget i sin egen lille sygdomsbobbel. Derfor er det så vigtig, at man stadig har den kontakt til sine venner. Det er en livline. Det giver følelsen af stadig at være en del af livet. Det er så vigtigt i hele sygdomsforløbet stadig at have det link til livet. Livet er der jo - lige der ude...!”

Kræftcoachen

  • Gitte Restaino er tidligere brystkræftpatient og har kæmpet, overlevet og oplevet, hvad det gjorde ved hende selv og ikke mindst hendes familie
  • Da hun havde lagt sygdomsforløbet bag sig, uddannede hun sig til coach
  • Siden da har hun arbejdet som coach blandt andet som frivillig i Kræftens Bekæmpelse, hvor hun er personlig coach og gruppecoach for brystkræftramte kvinder
  • Gitte har nogle særlige kompetencer omkring coching af kræft-ramte familier
  • Gitte Restaino bor på Låsbyvej 9 i Skanderborg, og du kan kontakte hende på telefon 2620 4063 eller via hendes hjemmeside gitterestaino.dk

Publiceret 05 October 2016 12:00