Kvindernes optog i 1915 da valgretten er i hus.

Kvindernes optog i 1915 da valgretten er i hus.

Den lange vej til kvinders stemmeret

Museumsinspektør holder foredrag om kvindernes vej mod stemmeretten

Kvindernes vej til stemmeret i Danmark var ikke blot et spørgsmål om få stemmeret. Det var en af de vigtigste hjørnesten i genetableringen af kvindernes samlede myndighed, efter at de i en periode på 300 år havde været reduceret fra levende og aktive deltagere i samfundet – til passive og tilbageholdende tilskuere med fokus på næsten udelukkende at være noget for mænd og børn.
Det kan man høre mere om, når museumsinspektør Susan Johnsen holder foredrag i Kedelhuset torsdag 13. oktober klokken 15-16.
Foredraget sætter fokus på, hvad der egentlig rørte sig i 1800-tallets Danmark, siden det netop nu lykkedes at ruske lidt op i samfundets generelle syn på kvinder og deres intellektuelle formåen – og ret til at deltage i styringen af samfundet.
Efter foredraget er der mulighed for en forfriskning (en øl eller en vand) på museet i Frederiksgade, og en omvisning i særudstillingen; ‘Freja og Evas døtre – Kvindesyn fra Oldtid til Nutid'.

Publiceret 09 October 2016 20:00