Bestyrelsen i Syg i Haderslev ønsker at ekskludere tidligere formand og stifter, Sisse Stæhr. Arkivfoto

Bestyrelsen i Syg i Haderslev ønsker at ekskludere tidligere formand og stifter, Sisse Stæhr. Arkivfoto

Eksklusion:

Syge-forening vil smide sin stifter ud

Der er - mildt sagt - ballade bag facaden hos foreningen Syg i Haderslev

Af
Peter Rasmussen

 
Der er blevet ført mange kampe i foreningen Syg i Haderlevs relativt korte levetid. Men det har været imod udefrakommende modstandere - typisk myndighederne. Men nu er der krig på de indre linjer, og det er en krig som får foreningen til at knage i fugerne.
Et flertal i bestyrelsen har indkaldt medlemmerne til ekstraordinær generalforsamling den 3. november. På dagsordenen er blot ét punkt: At ekskludere bestyrelsesmedlem, tidligere formand og stifter af foreningen, Sisse Stæhr.
Bestyrelsen har ikke informeret nærmere om baggrunden for det drastiske skridt, og det har sat sindene i kog på foreningens facebookside.
Der er ikke meget afklaring at hente hos hovedpersonen selv:
“Jeg kan ikke rigtig sige så meget. Jeg så det også selv først da det stod på facebook,” siger Sisse Stæhr, som har været udenfor bestyrelsesarbejdet det meste af året ovenpå svær sygdom og dødsfald i familien, skilsmisse og en depression. Men ifølge den tidligere formand var pausen aftalt med bestyrelsen.
Der er samtidig kræfter i Syg i Haderslev som arbejder på en løsning så den ekstraordinære forsamling kan undgås.

Publiceret 21 October 2016 07:00