Mads Skjoldsøges familie beder medierne om fred, mens sagen om hans død endnu engang skal for en domstol. Privatfoto

Mads Skjoldsøges familie beder medierne om fred, mens sagen om hans død endnu engang skal for en domstol. Privatfoto

Knivdræbte Mads Skjoldsøges familie inden ny retssag:

Vi håber på stor retfærdighed

Familien beder om ro inden ankesag i landsretten

Af
Jens Berg Thomsen

"Vi håber fortsat på stor retfærdighed i denne sag, og vi har stadig stor tillid til det danske retssystem."
Sådan skriver familien til den dræbte handelsskoleelev Mads Skjoldsøge fra Hillerød, inden ankesagen mod drabsmanden Ismail Abdiqani begynder i Østre landsret tirsdag den 6. december.
Familien beder, lige som ved retssagen i juni måned, pressen om at lade dem være i fred, mens sagen nu endnu engang skal for en domstol.
Læs hele pressemeddelelsen her
"For os blev der sat et punktum i sagen i Hillerød Ret. Når man slår et andet menneske ihjel på sådan en forfærdelig måde og helt uden grund, så må man tage sin straf. Hvordan kan man så gå efter en mildere straf? Det er et af de spørgsmål, vi stiller os selv lige nu," står der i pressemeddelelsen, der er underskrevet af Mads Skjoldsøges forældre, Lykke Petersen og Morten Skjoldsøge.
"Mads kommer jo ikke tilbage… - heller ikke om otte år, og han er her ikke til at kunne fortælle sin version af sagen. Der kommer ikke noget nyt frem i denne sag, og der kommer stadig ikke noget frem, der kan forklare os, hvorfor Abdiqani Ismail var nødt til at tage Mads fra os."
Den 14. december i år ville Mads Skjoldsøge være fyldt 19 år, og hans tvillingesøster har fødselsdag, skriver familien.
Mads Skjoldsøges drabsmand Ismail Abdiqani fik otte års fængsel i Retten i Hillerød i juni 2016. Han ankede dommen på stedet.
Læs hele pressemeddelelsen her

Publiceret 02 December 2016 12:00