Mads Skjoldsøges drabsmand er i Østre Landsret også blevet dømt for drab og ikke, som han ønskede, for vold med døden til følge. Foto: Per Johansen

Mads Skjoldsøges drabsmand er i Østre Landsret også blevet dømt for drab og ikke, som han ønskede, for vold med døden til følge. Foto: Per Johansen

Landsretten har talt:

Abdiqani Ismail dømt for drab på 17-årige Mads

Abdiqani Ismail er også ved Østre Landsret dømt for drab på handelsskoleeleven Mads Skjoldsøge i november sidste år.
Dommen faldt onsdag, beretter sn.dk. Tirsdag var første retsdag i ankesagen om knivdrabet. I juni fik Abdiqani Ismail en dom på otte års fængsel, som han på stedet ankede til landsretten.

Vold med døden til følge

I byretten forklarede den senere dømte unge mand, at han ikke var klar over, at man kunne dø af et knivstik. Den forklaring har han holdt sig til i Østre Landsret, og tidligere har Abdiqani Ismail også sagt til Hillerød Posten, at forsøget gik på at få en dom for vold med døden til følge i Østre Landsret.
“Jeg kender folk, der stikker folk ned i København hver dag, og der sker ikke noget," lød det fra den dengang 17-årige drabsmand tirsdag i Østre Landsret ifølge TV2Lorry.
Men dommere og nævninge mente altså, at han fortsat skal dømmes for drab. Straffen udmåles 15. december, skriver sn.dk. jbt/mdt

null

Publiceret 08 December 2016 08:16