Mariann Huuse fik sig lidt af en overraskelse, da to 10-12-årige drenge skøjtede på søen ud for hendes hjem i Beder. Foto: Mostphotos

Mariann Huuse fik sig lidt af en overraskelse, da to 10-12-årige drenge skøjtede på søen ud for hendes hjem i Beder. Foto: Mostphotos

Opråb fra borger:

"Pas nu på - isen er tynd!"

Beder-borger opfordrer forældre til at tage en snak med børnene om byens nye søer

Af
Christina Johansen

Christina S. Johansen

Vinteren er lig med minusgrader, tykke frakker og frosne fingre. Den er også lig med is på Beders nyanlagte regnvandssø i hjørnet ved Beder Landevej/Agernvænget - og naturligvis alle andre nye såvel som gamle søer.
Men lige præcis ved søen ud for Agernvænget bor Mariann Huuse, som i sidste uge fik sig lidt af en forskrækkelse:
“Fra førstesalen i mit hus opdagede jeg to store drenge på 10-12 år gå rundt ude midt på søen. Jeg råbte ud af vinduet til dem, men de kunne ikke høre mig. Hvis jeg havde kunnet, ville jeg være spænet derud, men jeg er ikke særlig mobil. I stedet ringede jeg til en nabo for at høre, om han kunne gå ud til dem. På dette tidspunkt var drengene dog på vej tilbage på land. Jeg blev faktisk lidt forskrækket. Der behøver ikke at være særlig dybt, for at det kan ende rigtig skidt, hvis man eksempelvis ryger ind under isen,” fortæller Beder-borgeren.

Tag en snak med børnene

Mariann Huuse havde en klar følelse af, at hun burde gøre noget for at forhindre en mulig ulykke, så hun kontaktede i første omgang Aarhus Kommune.
Meldingen var dog, at der ikke kan sættes et skilt op med “isen er usikker” på samtlige af Aarhus' vandhuller.
“Og det er jo også helt rigtig - kommunen kan ikke sætte skilte op overalt. Det er forældrene, som skal være opmærksomme på, at der nu er kommet nogle nye søer i vores by, og så må de tage en snak med deres børn,” siger Mariann Huuse, som efter opkaldet til kommunen greb telefonen og kontaktede Lokalavisen Aarhus, for at gøre opmærksom på den potentiale fare.
“Jeg følte bare, at jeg havde et ansvar for at gøre et eller andet,” siger hun.

null

Publiceret 26 January 2017 08:00