10 børn mishandler mand på åben gade:

Indlagt med alvorlige skader

 

Bestialsk, grusomt, vanvittigt. Sådan kan et overfald, som skete mod en mand i Helsingborg i slutningen af sidste uge betegnes.

Manden sad og ventede udenfor et supermarked i Helsingborg, da nogle drenge pludselig kom hen til ham og tiggede cigaretter. Manden forklarede, at han ikke havde nogle cigaretter, drengene kunne få, og så brød helvede løs, skriver Lokalavisen.dks svenske søsteravis, Lokaltidningen.se.
"Pludselig sprang cirka 10 mindreårige drenge frem og begyndte at slå og sparke manden," fortæller Håkan Klasson fra Helsingborg Politi.
Det mandlige offer blev efterfølgende kørt på sygehuset med alvorlige skader.
"Han har blandt andet en alvorlig hjernerystelse, et stort sår i baghovedet og brud på kravebenet," fortæller Håkan Klasson til Lokaltidningen.se.
Helsingborgs Politi har endnu ingen idé om, hvem børnebande, som mishandlede manden, er. Eneste signalement politiet har lyder, at de var omkring 10 stykker, som alle vurderes til at være under 15 år gamle.

Publiceret 29 August 2017 17:06