Her ses to danskere i bassinet til VM i Sibirien 2016. Mette BL Thomsen og Dorte Ussing.

Her ses to danskere i bassinet til VM i Sibirien 2016. Mette BL Thomsen og Dorte Ussing.

Mette tæt på sit mål:

Vil have mindst 100 danske deltagere til VM om kun 5 uger

Af
Af Jacob Nielsen

100 danskere skal deltage ved VM i issvømning i Tallinn, Estland. Det er målet for den danske issvømmer og ildsjæl, Mette BL Thomsen, som kun mangler tilmelding fra omkring 30 deltagere for at drømmen bliver til virkelighed.
"Da jeg kom hjem fra det seneste VM i Sibirien i 2016, satte jeg mig målet om, at Danmark skulle deltage med 100 issvømmere til det kommende VM i Tallinn i Estland d. 6.-10 marts 2018. I Sibirien blev Danmark det femte bedst repræsenterede land i verden med 26 danskere ud af 1275 deltagere fra 42 forskellige lande. Det kan vi gøre endnu bedre. Visionen er at Danmark blive nordens førende issvømmer-nation og at vi danner skole for andre nordiske lande. Danmark skal deltage i internationale stævner med et bredt udsnit af danskere på alle niveauer og blande os i toppen til både VM og OL. Til VM i Tallinn skal det danske flag vejre, og vi skal vise os på verdenskortet i denne sport, som er helsebringende og kan give mange mennesker et sundere og gladere liv," fortæller Mette BL Thomsen, der som den første dansker svømmede 450 m til et VM og som selv har vundet de 6 af de 10 medaljer Danmark har vundet til VM.
Issvømning adskiller sig fra vinterbadning ved at være en sportsgren hvor der svømmes med badetøj, hovedbeklædning og til træning tillige svømmes med et flydemiddel af sikkerhedsmæssige årsager. En sport hvor alle kan være med. Til VM svømmes der 25, 50, 100, 200 og 450 m.
"Kan du opholde dig i koldt vand i et minuts tid og svømme 25 meter - svarende til distancen i en almindelig svømmehal - så kan du blive VM-deltager. Det kan alle klare, hvis helbredet ellers er i orden, så se at få tilmeldt jer. Det er en fantastisk oplevelse at være med til VM," siger Mette BL Thomsen til Lokalavisen.dk.
Tilmelding til VM i Tallinn løber helt frem til midten af februar.

Læs mere om issvømning, VM og hvordan man bliver issvømmer på Iceswimmer.com, hvor der også står, hvordan man tilmelder sig VM i Estland d. 6. – 10 marts.
Hvis du har lyst til at høre mere og snuse lidt til sporten, så byder weekenden på hele to træningsevents.

Lørdag fra klokken 10-13 i Tisvilde og søndag fra klokken 11-14 i Roskilde ved Himmelsøen i Darup.
Tilmelding til eventene foregår på facebooksiden for Roskilde Issvømmer Forening – RISF.
Denne inspirationsvideo er vist over 3.000 gange på Facebook. KLIK

Mette BL Thomsen med sine medaljer fra Sibirien 2016 i hænderne.

Mette BL Thomsen med sine medaljer fra Sibirien 2016 i hænderne.

Publiceret 26 January 2018 15:21