Se video:

Jason Watt får verdens hurtigste handicapbil

I 2016 ansøgte 6.500 bilentusiaster verden over om at få lov at købe den eksklusive og eftertragtede superbil, Ford GT. Nu er den første sending kommet til Europa og racerkører Jason Watt blev en af de første til at modtage superbilen

Af
Af Jacob Nielsen


For snart to år siden ansøgte racerkøreren Jason Watt om at få lov til at købe den nye Ford GT, og han blev en af de 500 udvalgte blandt over 6.500 ansøgere, der blev udvalgt som køber. Nu er den mest ventede superbil i årtier endelig klar.
"Da jeg fik bilen leveret, kan man sammenligne det med at blive far," udtaler den glade racerkører Jason Watt.

Med kun en produktion på 1000 biler, har det været et nåleøje, Jason Watt skulle kæmpe sig igennem for nu at modtage bilen. Ford ville nemlig ikke overdrage det begrænsede antal biler til hvem som helst.
"Det specielle ved den her Ford GT er, at den er lavet til at vinde racerløb. Og der er så meget historie i denne her bil. Det er bilen, der kom tilbage og tævede Ferrari efter 50 års fravær på Le Mans," forklarer Jason Watt.
Jason Watt bliver en af de første i Europa til at modtage superbilen, der går fra 0-100 km/t på 3,2 sekunder - og dermed er den verdens hurtigste handicapbil.

Kilde: Make Sense

Publiceret 26 January 2018 09:15