Den kendte skuespiller, fotomodel og tv-vært, Ibi Makienok, var en af de medvirkende i mandagens program

Den kendte skuespiller, fotomodel og tv-vært, Ibi Makienok, var en af de medvirkende i mandagens program "Organer for livet" på DR1.

Organdonor-program i tv gav pote:

4.000 nye meldte sig i går aftes

Af
Af Jacob Nielsen

 

I aften satte DR1 fokus på organdonation i tv-programmet "Organer for livet", hvor den 19-årige lungepatient, Cecilia, og nyresyge Ibi Makienok stod frem og fortalte om livet som kronisk syge.

I programmet så man blandt andet, hvordan nye lunger reddede Cecilias liv i sidste øjeblik, og det var noget, der gjorde indtryk på danskerne. Det fortæller Sundhedsstyrelsen til dr.dk.

Efter programmet modtog donorregisteret således 3.954 nye tilmeldinger - et tal som på normal daglig basis ligger på cirka 100 personer.

"Hver gang vi sætter fokus på organdonation, så har det en effekt. Og vi ved fra en holdningsundersøgelse, som vi lavede for et par år siden, at den primære årsag til, at folk ikke registrerer sig, er, at de ikke lige får taget sig sammen til det," siger specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Maria Herlev Ahrenfeldt, til dr.dk.

LÆS OGSÅ: Organtransplantation reddede Pias liv: Jeg takker min donor hver dag

Af samme årsag har det flere gange været debatteret, om alle som udgangspunkt skulle være organdonorer og dermed aktivt skulle framelde det, hvis mand ikke ønsker det.

Tag selv stilling via linket her: Organdonation

Publiceret 30 January 2018 16:10