Vedtaget i byrådet: Sårbare unge skal kunne blive boende i Favrskov

Byrådet har vedtaget at udvide Ungetilbuddet Carma på Eriksminde i Hammel fra ni til 15 pladser. Det skal ske ved at inddrage og renovere Eriksminde 21, der ligger ved siden af botilbuddet på Eriksminde 23 og 25.
Stigende pres på denne type bolig har betydet, at Favrskov Kommune siden 2019 har måttet henvise ni unge til et ophold udenfor kommunen. De ekstra pladser skal sikre, at de unge kan blive boende i nærmiljøet med familie, venner, uddannelse og fritidsaktiviteter med mere.
Ungetilbuddet Carma er for psykisk sårbare 18-30-årige, som ofte er under udredning, når de flytter ind. Et ophold varer normalt 30 måneder.
jr