Bundsgaard efter vælgerlussing: Vil styrke fællesråd og borgerinddragelse

Borgersamarbejde skal erstatte borgerinddragelse.

Sådan lyder en af borgmester Jacob Bundsgaards ambitioner for det nye år.

Han har i snart to måneder reflekteret over resultatet til kommunalvalget, hvor han tabte halvdelen af sine personlige stemmer, og Socialdemokratiet gik ni procentpoint tilbage.

Det er han ikke færdig med, men én af refleksionerne er, at for mange borgere har følt sig overset og tromlet over den seneste tid.

»Der er mange borgere, der oplever at komme for sent ind i diskussionen, og føler, at beslutninger allerede er truffet og bliver trukket ned over hovedet på dem. Det har skabt stor utilfredshed, og det er vi nødt til at adressere på flere måder,« slår borgmesteren fast.

Kommunal hjælp til fællesråd

Han mener, at der i dag fra kommunens side bliver gjort meget for at inddrage borgerne, før der tages beslutninger, men det bør ske tidligere, lyder konklusionen.

Hvordan, hvornår og hvem har Jacob Bundsgaard endnu ikke svaret på, men det hele starter med at styrke de lokale kræfter og de vigtige fællesråd, slår han fast. Og det skal ske ved at give dem flere kompetencer og bedre mulighed for at erfaringsudveksle.

»Nogle fællesråd nøjes med at sende høringssvar – hvilket bestemt også er vigtigt og værdsat - mens andre har en meget stærk vision for, hvad de vil med deres lokalområde, er proaktive og har en masse stærke kompetencer at bringe i spil. Det kan man bare ikke forvente er til stede alle steder.«

»Derfor har man brug for nogen at trække på, og vi har jo alle kompetencer til stede i vores organisation, så vi skal finde en måde, hvorpå fællesrådene kan trække på kommunen og få hjælp.«

Krav til bygherrer

Enhver, der har fulgt med i den lokale presse gennem årene, ved, at noget af det, der kan sætte de aarhusianske sind mest i kog, er store byggeprojekter og lokalplaner.

I en virkelighed, hvor et tilvalg også er et fravalg, vil man dog aldrig kunne komme kritik til livs, anerkender borgmesteren, men i tilfældet med nye lokalplaner er der plads til forbedring, mener han.

»Hvis vi får styrket fællesrådene og lokalområdernes vision for udviklingen, vil man have noget, der bliver mere retningsgivende for dem, der vil lave investeringer i vores by. Og vi får også nogle samarbejdspartnere i lokalområderne, som man kan henvende sig til, og som tidligere opdager, at der sker noget.«

Men det bliver ikke kun kommunen og borgerne, der får ansvar for en bedre inddragelsesproces, slår Jacob Bundsgaard fast.

»En del kommer vi til at bede bygherrerne om at være med til at løse. De skal mere på banen og i dialog med lokalområderne. De er nødt til at være tydeligere i, hvilken værdi de bringer til et lokalområde, så man ikke bare oplever, at der kommer nogen og tager en udsigt eller skaber trængsel på vejene. Det skal også tydeliggøres, hvordan det, de laver, kan være med til at skabe forudsætninger for, at der kommer en ny daginstitution, nye idrætsfaciliteter eller noget helt tredje. Bygherrerne skal præsentere, hvad de gerne vil, tidligere.«

Det er et krav, du vil stille til bygherrerne?

»Ja. Vi kommer til at forvente, at de kommer tidligere på banen. Det er ikke af ond vilje, at det ikke altid sker i dag, for nogen gange kan de her planer også blive lavet om 20 gange, før der er noget konkret på bordet. Skal borgerne involveres i alle 19 mislykkede forsøg på at finde den rigtige løsning? Det synes jeg ikke nødvendigvis, men måske i flere tilfælde end i dag.«