Erhvervsaffald: Det siger virksomhederne om den nye gebyrordning

Lokalavisen har samlet en række af de ytringer og meninger fra borgere og virksomheder, der er indkommet de første måneder efter, at den nye gebyrordning blev indført fra årsskiftet.

Artiklens øverste billede

Det er muligt, at kritikken er forstummet fra borgere og virksomheder om den nye gebyrordning, der nu gælder for aflevering af erhvervsaffald på genbrugspladserne på Djursland.

Lokalavisen har herunder samlet en en række af de spørgsmål, meninger og kritik som har fundet vej til Lokalavisens digitale platforme:

»Vi driver et lille overnatningssted på Anholt og besøger normalt genbrugsstationen 2 gange om ugen i turistsæsonen. Primært pap og flasker som afleveres fra en trillebøre. Før betalte vi kr. 700 pr. år. Med det nye system bliver prisen 60 x kr. 200 ialt kr. 12.000 !!!!!
Vi har ingen bil.
Samtidig har kommunen ansat en konsulent der tager rundt til landsbyer i kommunen for at få firmaer og borgere til at tænke i grønne baner.

Hvor er logikken ?
Med venlig hilsen
Jørgen Nielsen
Casablanca Hostel
Anholt Havn«

Lars Christian Almsten:

»Der er penge i skrot, og især med det vi normalt aflevere. Akkumulatorer, batterier, kabler, og elektronik.
Vi ønsker ikke at betale pr. besøg, så derfor samler vi nu sammen, og køre det til genbrug i Hørning, hvor vi får en god kilopris.
Tænker at det burde have været differentieret på erhverv, da der er stor forskel på det som afleveres....«

Klaus Trend Mogensen:

»Som udgangspunkt syntes jeg det er fair at det skal koste at komme af med affald ved Reno Djurs, det har det jo gjort længe for erhvervsdrivende.

Den nye ordning med nummerplade scanning om de 200 kr. ekskl. moms på besøg bliver nemt en noget større årlig omkostning for de fleste firmaer.

På en eller anden måde er en stor del af det jeg kommer med noget der sikkert har en værdi for Reno Djurs, da det mest er elektronik og metalaffald, så jeg skulle lede efter en, der vil betale for den del i stedet for.

-men ellers har jeg valgt, at de steder der tages defekt og forældet udstyr og stumper med hjem, pålægger jeg kunden et punkt på fakturaen, så jeg kan afholde den udgift det giver mit CVR nummer, så samler jeg sammen og tager en trailer af gangen, men det kræver plads og tid.

Tænker sådan set ikke det er vi små, der har været den største årsag til tiltaget, men de noget større firmaer, der kommer med noget større mængder byggeaffald og måske flere gange om ugen.«

Ulrik Nielsen:

»Kørte forbi genbrugsstationen med 2 poser med kontoraffald – Det kostede 200,-

Skiltet med prisen hang som et A4 format inde på hegnet indenfor pladsen, og dermed kunne man ikke se dette, før skanneren havde skannet nummerpladen.

Jeg vil ikke bruge Reno Djurs længere – Jeg har valgt at tegne et abonnement hos Århus Kommune og har mulighed for at indlevere på alle deres pladser. – Prisen vurderes langt billigere end hos Reno Djurs.«

Julie Møller Rasmussen:

»Det er en vanvittig prisstigning.

Vi har også besluttet, at det ikke bliver hos Reno Djurs, vi afleverer vores affald.

Selv for vores private affald er det besværligt nu, da vi har biler på papegøjeplader, så skal vi udfylde erklæringer på, at det er privat affald..... det er jo tosset.«

Ole Hjorth Jensen:

»Det er en vanvittig ordning der er blevet lavet.

200,- plus uanset hvor stor ens trailer er. Ofte når jeg kører forbi genbrugsstationen afleverer jeg det jeg har på traileren, et på vinduer ex.
Prisen er ens uanset trailerstørrelse.
På denne her måde finder brugerne jo bare på mange alternative afleveringsmetoder og måder at komme af med affaldet på.
Det vil da først gå ud over genbrugs- og genanvendelsestanken. Ja, det er både en tosset og åndssvag ordning.
Kan godt være det skal koste noget årligt at aflevere vores affald, udregnet på en fornuftig og anstændig måde. En differentiering.«

Carsten Jacobsen:

»Jeg er villig til at betale mere for mit affald men...
Som håndværker i et lille enkeltmandsfirma er det blevet er hverdagsproblem med den nye ordning, både for mig selv men også for kunden. Kunden er utilfreds med et gebyr på fakturaen på 250,- for selv det mindste affald.
Tømmer jeg ikke min kassebil ca. hver anden dag, kommer den til at ligne ’småt brandbart’, inden ugen er omme. Min nye betaling er 3 x 250,- pr uge x 40 uger = 30,000,-

Så en stor tak fra den lille håndværker til Reno Djurs for den nye ordning.«

Michael Hansen:

»Ja, de har valgt i Danmark, vi ikke er foregangsland for klimaet. Nu nu bliver det bare blandet i containere, og så er det. Simpelthen en lorte løsning. Men til gengæld nemt nu men miljømæssigt korrekt er det ikke.«

Klaus Riis Meyland:

Hvis jeg skal sige et par ord om den nye ordning. Vil jeg starte med at ønske Reno Djurs tillykke med de 6-7 nye affaldsstationer, som de er begyndt på at bygge. Disse fine nye bygninger blev sat i gang samtidig med, at prisen for håndtering af vores affald eksploderede.
I 2021 betalte jeg 800 kr for at have en bil tilmeldt ordningen. Dette har man ændret til 200 kr. pr tur. I mit tilfælde betydet en årlig afgift på ca 25.000 eks. moms. Dette beløb er jeg nu nødt til at viderefakturere til kunderne.

Er det et problem.. nej ikke for mig Jeg lægger det bare på regningen. MEN hvis man nu tager de store briller på, så er det et kæmpe problem. Vi som lever af at servicere private kunder som i forvejen har betalt for at kunne få deres affald på lossepladsen. Bliver nu straffet, hvis de er ældre, syge eller svagelige. Og derfor ikke selv kan fjerne deres affald, disse mennesker skal nu betale dobbelt afgift til Reno Djurs pga deres dårlige helbred. Dette gør, at de stærke borgere ”slipper” billigere ende de svage borgere, som har brug for vores hjælp. Dette er særligt et problem her, hvor vi bor, da en stor del af befolkningen har en lav indkomst.

Et andet problem ved at fakturere ved hver besøg er, at der ikke længere kommer så mange besøgende, så hvor bliver affaldet af. Ja, det er der jo ikke nogen som ved, men vi må jo håbe på at det ender i en container med blandet byggeaffald, hvor der kun bliver kigget på økonomien og ikke miljø og affaldssortering.

Dette scenarie må betragtes som succes kriteriet, da vi stadig er nogen som husker hvordan affald blev brændt af på byggepladserne inden den gamle ordning blev indført. Asbest plader blev brugt som vej fyld, mergelgrave blev fyldt med affald og dækket over. Er det der vi skal hen igen.

Nej bestemt ikke, vi har alle et ansvar for at gøre det billigt og let tilgængeligt at komme af med sit affald, for ellers er det naturen og de svage der komme et til at betale for det.

Ud over de ovennævnte problemer er der også et problem med måden bilerne registres på, vores gode venner ” pladsmændene ” skal nu agere politi hvor de skal beslutte om det er privat eller erhverv samt fotografere affaldet. Dette kan aldrig føre noget godt med sig.

Et andet problem er, hvis du som enkeltmandsfirma har en kassevogn som du bliver beskattet af for privat brug, ignorerer Reno Djurs dette og betragter alt som erhverv, også dit juletræ. Dette er endnu et eksempel på dobbelt beskatning.

Jeg håber, at der var nogen som tog sig tid til at læse min kommentar, og at der snart er nogen som vil gøre noget, inden vores natur bliver svinet til med affald.«

Henning Millard:

»Genbrugsbutikker, som drives af frivillige, er også kommet i klemme. De får svært ved at få frivillige til at køre på genbrugspladsen med genbrugsbutikkens sorterede affald, når den frivillige skal betale for at aflevere.«

Frank Støve:

»Det er da langt billigere at få en container fra Rygaard eller Brdr. Fisker, så slipper man også for at sortere. Indrømmet at det ikke er det bedste, men det billigste.«

Michael Torp:

Det er en vanvittig ordning den nye model. Som der står i artiklen, kørte vi håndværkere ofte forbi med små mængder affald.Vi håndværkere har lært at sortere affald i diverse container, hvilket bilen oftest også pakkes efter, så det var hurtigt at læsse af korrekt.
Det er for mit vedkommende desværre slut. Nu ryger alt affald i 600 L container, hvor de hentes og køres til forbrænding.
Desværre er det helt uden sortering og imod alt sund fornuft.
Men det hænger ikke sammen at komme hjem med f.eks. en lille termorude og 4 små glaslister, for så på lageret at lægge det i et hjørne. For så senere at samle alt affald sammen og køre det på en lokal genbrugsstation.
Tiden er ikke til at skulle arbejde dobbelt.
Selvfølgelig har de hidtidige ca. 800 kr. ex moms pr. bil pr år, været alt for billigt.
Men for min lille virksomhed, ville det for mig betyde at jeg skulle af med minimum 9.000 kr. ex moms pr år, hvis jeg fortsatte med de små ture på genbrugsstationen.
Og til sidst… det er ikke mit eller firmaets afflad der afleveres… det er kundens.
Først når kunden betaler for bortskaffelsen, er det erhvervsaffald!
Lav gerne et årsabonnement på eks 4-5.000 kr. ex moms pr bil, så ved man hvad der koster, og kan så fordele det ud på kunderne.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.