Borgmesteren fik i tre år nul kroner for at være formand for Aarhus Havn - det gør han ikke længere

Borgmester Jacob Bundsgaard har i tre år frasagt sig honorar for at være formand for Aarhus Havn. Det gør han ikke i denne periode, og honoraret er steget betragteligt. Det gør ham dog ikke sårbar for kritik i denne tid, hvor havnedebatten raser, siger han til Lokalavisen Aarhus.

Artiklens øverste billede
Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S). Foto: Joachim Ladefoged
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

150.000 kroner.

Så meget tikker der årligt ind på borgmester Jacob Bundsgaards (S) konto i såkaldt honorar for at være formand for bestyrelsen i Aarhus Havn.

Det har Lokalavisen Aarhus fået oplyst af Aarhus Kommune.

Det er markant mere end alle de andre år, hvor borgmesteren har siddet i formandsstolen. Faktisk modtog Jacob Bundsgaard slet ikke et honorar fra april 2018 til udgangen af 2021. Sidst, han fik fuldt honorar for sin formandstjans i den kommunalt ejede havn, var i 2017, og dengang lød beløbet på 56.500 kroner.

Borgmesteren forklarer til avisen, at han selv frasagde sig sit honorar i tre år med baggrund i, at han i samme periode var formand for Kommunernes Landsforening. En post, der indbragte ham godt over en halv million kroner årligt sideløbende med borgmesterlønnen på cirka 1,2 mio. kr..

»Jeg syntes, at den samlede lønpakke kom meget højt op. Jeg ønsker ikke, at Aarhus skal være lønførende på det her område. og jeg synes, at man skal tage sin egen medicin, så derfor frasagde jeg mig mit eget honorar,« siger Jacob Bundsgaard til Lokalavisen Aarhus.

Hvad var dine overvejelser i forhold til ikke at frasige dig det i denne periode?

»Jeg har en principiel holdning om, at man skal honoreres for det arbejde, man laver - herunder bestyrelsesarbejde, hvor man påtager sig et ansvar i vores selskaber. Sidste periode var særlig for mit vedkommende. Desuden er der nogle opgaver i denne periode, som kommer til at være mere krævende. Det er blandt andet noget arbejde i forhold til en beslutning om, hvorvidt Aarhus Havn skal gøres til et aktieselskab, og så er det i forvejen en ret stor opgave at være bestyrelsesformand for Aarhus Havn.«

Bragt »up to date«

Ifølge Jacob Bundsgaard skulle beløbet faktisk have været en del højere end 150.000 kroner. Det er nemlig byrådet, der efter indstilling fra Borgmesterens Afdeling godkender beløbsstørrelser for de såkaldte ”ben”, der er til lokalpolitikerne.

Borgmesterens Afdeling sendte dagen efter kommunalvalget den 16. november 2021, hvor ”benene” skulle fordeles, en liste over lønnede hverv ud til partierne. Her fremgik det, at en formandspost i Aarhus Havn indbringer nul kroner. To måneder senere lød dog anbefalingen, at posten skulle give 150.000 kroner, og det blev stemt igennem af et enigt byråd.

Hvordan kommer I frem til det beløb?

»Det er en sammenligning af, hvad niveauet er i andre danske havne. Da jeg blev forelagt det tal, syntes jeg, at det var for højt, og så blev det lagt ned på 150.000 kroner. Det er min underskrift, der er på indstillingen, så i sidste ende er det mit ansvar sammen med stadsdirektøren. Det er de 31 medlemmer af byrådet, der har besluttet det,« siger Jacob Bundsgaard.

Ifølge ham skyldes tredoblingen af honoraret fra 2017 til 2022 ikke nødvendigvis, at det er blevet hårdere arbejde at være formand, men at honoraret ikke var bragt »up to date«, som det er nu. Men en anden faktor spiller også ind.

Kritik: «Tjener rigeligt«

Førhen var borgmesteren såkaldt ”født formand”. Det er ikke tilfældet længere. Nu er borgmesteren blot ”født medlem” af bestyrelsen, og den beslutning bunder i, at det skal være muligt at sætte en professionel og erfaren kapacitet i spidsen for havnen.

Det var også derfor, at Jakob Søgaard Clausen, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, stemte for honorarstørrelsen, forklarer han til Lokalavisen Aarhus.

»Da vi besluttede det, havde havnebestyrelsen ikke konstitueret sig og dermed sagt, at han skulle være formand. Så det, vi godkendte, var i virkeligheden bare formandens honorar. Og det honorar havde været fint, hvis man havde hyret en ekstern ind, som kunne drive havnen og havde professionel erfaring. Så giver det mening, at det skal give noget, men når det er til en, som er valgt af byens borgere til at være borgmester, så synes jeg, at kæden hopper lidt af. Og det gør den også i forhold til byrådet, at der ikke har været fuld gennemsigtighed omkring det,« siger han.

»Som borgmester for Aarhus tjener man rigeligt i forvejen, og jeg synes, at det er uhensigtsmæssigt, at man rager til sig på forskellig vis. At gå fra ikke at ville have honorar, til at man gerne vil have honorar, bare fordi man har mistet en anden post, ser bare mystisk ud, og det sender i min optik et forkert signal, at byens førstemand agerer så privatøkonomisk.«

Afviser interessekonflikt

Jakob Søgaard Clausen havde helst set, at borgmesteren slet ikke havde sat sig i formandsstolen. Særligt i lyset af, at byrådet snart skal træffe en historisk stor beslutning om, hvorvidt havnen skal udvides med over 100 hektar ud i Aarhusbugten.

»Når han vælger at sætte sig i formandsstolen, så skal han jo også stå i front for Aarhus Havns beslutning om at ville udvide. Det må være svært, når man som borgmester skal tænke på hele kommunens ve og vel, og det er stærkt problematisk. Rent principielt synes jeg, at det er bedst, at vi har professionelle formænd for de kommunale virksomheder. Så undgår vi også kasketforvirring,« lyder det fra DF’eren, som anerkender, at kommunens jurister har slået fast, at borgmesteren ikke er inhabil i sagen om havneudvidelse.

Borgmesteren selv mener, at det er én og samme kasket, han har på, når han er borgmester for Aarhus og formand for havnebestyrelsen

Gør du ikke dig selv sårbar for den slags kritik, når du sætter dig i formandsstolen til et markant forhøjet honorar samtidig med, at der skal træffes en historisk stor politisk beslutning om havnen?

»Det mener jeg ikke. Der er ikke nogen sammenhæng. Sagen om udvidelsen blev sendt frem i sidste periode, og jeg synes, at det er rimeligt, at man honorerer det arbejde, der bliver udført, uanset hvem der sidder i spidsen for Aarhus Havn. Der er ikke nogen interessekonflikt, som et meget, meget klart juridisk notat også slår fast. I mere end 100 år har borgmesteren været formand for havnebestyrelsen - også under store forandringer og udvidelser,« slår Jacob Bundsgaard fast.

Når du skal beslutte dig i sagen om udvidelse, gør du det så med aarhusianernes eller havnens bedste for øje?

»Hvis du læser det juridiske notat, vil du se, at det er der ikke nogen forskel på. Vi har kun en havn, fordi vi har brug for den infrastruktur. Og det, at lave god infrastruktur for byens virksomheder, er en vigtig del af det at være borgmester og byrådsmedlem. Så der er et fuldstændigt sammenfald her.«

Lad os sige, at det viser sig, at et massivt flertal af aarhusianerne er imod udvidelsen - hvilken side vil du så stille dig på?

»Jamen, det her er ikke en teoretisk diskussion. Det er en konkret vurdering af de fordele og ulemper, der er forbundet med en havneudvidelse.«

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.