Politiker anklages for at sprede konspirationsteorier

Retorikken er hård mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i sag om højhus på Frederiks Plads i Aarhus.

Artiklens øverste billede
Det planlagte højhus på 105 meter ved Frederiks Plads skal både indeholde erhverv og boliger. Visualisering: C. F. Møller

En sag om Frederiks Plads i Aarhus har fået Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti til at angribe hinanden med hård retorik.

Omdrejningspunktet i sagen er et 27 etager højt hus, som ejendomsudvikleren Bricks A/S ønsker at opføre på Frederiks Plads i det centrale Aarhus.

I den sammenhæng ønsker Bricks at blive undtaget fra kommunens faste krav om, at 25 procent af boligerne i et sådant projekt skal være almene boliger.

Hvis ikke Bricks kan gennemføre projektet udelukkende med ejerboliger, hænger økonomien i projektet ikke sammen, lyder det. Ifølge Bricks har man tidligere indgået en aftale med borgmester Jacob Bundsgaard (S) om udelukkende at bygge ejerboliger.

Dansk Folkeparti i Aarhus Byråd har indkaldt borgmesteren til forespørgselsdebat, »efter afsløring af interne møder mellem borgmester og bygherre samt et tilbud om donation i en højhussag på en central plads i Århus.«

»Dansk Folkeparti kræver svar fra borgmester om hemmelige aftaler med bygherre,« lød det for nylig i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at Dansk Folkepartis byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen er »bestyrtet over, at der tilsyneladende laves den slags aftaler i lukkede rum.«

»Med statsgaranti«

Retorikken fra Jakob Søgaard Clausen falder ikke i god jord hos Socialdemokratiets medlem af teknisk udvalg, Jesper Kjeldsen.

I en mail til Lokalavisen Aarhus beskylder han nu Jakob Søgaard Clausen for »sprede konspirationsteorier«

»De mennesker, som bygger i vores by, kan med fordel for alle parter gå i dialog med politikerne, som i sidste ende skal træffe afgørelse om det enkelte projekts tilblivelse. Dog med den forudsætning, at projektet er i tråd med det, som byrådet ønsker. Søgaard Clausen burde vide, at det selvfølgelig er byrådet, der træffer endelige beslutninger, hvilket også borgmesteren - i denne og i andre sager - har været fuldstændig utvetydig omkring,« skriver Jesper Kjeldsen i mailen.

Han mener, at det må stå for egen regning, hvis Bricks mener at have en aftale med borgmester Bundsgaard.

»Man kan ikke aftale noget uden om byrådet, og det ved bygherren med statsgaranti også. Men det er til enhver tid en bygherrers ret at fremsende forslag til en lokalplan med de ønsker og drømme, de måtte have. Ligesom det til enhver tid er byrådets ret at sige nej tak. Det har vi i Socialdemokratiet så gjort i denne sag, og det er i øvrigt os, der står i spidsen for den udvalgserklæring, som DF selv har været med på,« lyder det fra Jesper Kjeldsen.

I forhold til betegnelsen »hemmelige møder« påpeger Jesper Kjeldsen, at det for Socialdemokratiet er naturligt at mødes med byens borgere, inklusivt erhvervslivet.

»Til sidst er jeg nødt til at tydeliggøre den logiske fejlslutning, som Søgaard Clausen begår. Det giver jo ingen mening, at vi i Socialdemokratiet skulle indgå aftaler med en bygherre, som vi netop har afvist. Og det giver slet ingen mening af den aftale skulle involvere en lempelse af kravet om almene boliger i byggeprojekter, når det netop er en mærkesag, vi slår os op på,« skriver Jesper Kjeldsen i mailen til Lokalavisen Aarhus og fortsætter:

»Hvis Jakob Søgaard Clausen en anden gang skulle få lyst til at sprede flere konspirationsteorier, bør han i det mindste gennemtænke dem inden. Hvis og når bygherren kommer tilbage med en ny lokalplan, vil vi selvfølgelig på retfærdig vis se på denne med friske øjne. Men vi hverken har, vil, eller kan love nogen noget, før vi har set hvilket projekt, der bliver fremsendt.«

DF: Ingen konspirationsteori

I et svar på beskyldningerne om at »sprede konspirationsteorier,« skriver Jakob Søgaard Clausen i en mail til Lokalavisen Aarhus blandt andet følgende:

»Jeg skal selvfølgelig ikke blande mig i, hvem borgmesteren holder møder med. Men når man som borgmester på lukkede møder bag rådhusets tykke mure begynder at lave aftaler, som fraviger fra vores regler om almene boliger, så er det klart, at jeg kommer op af stolen. For i Dansk Folkeparti ønsker vi nemlig billige almene boliger i hele Århus.«

»At der skulle være lavet en aftale er ikke en konspirationsteori, som jeg har fundet på. Det kommer fra hestens egen mund: Bygherren har over for JP Aarhus gjort det klart, at der var en aftale med borgmesteren. Og ikke nok med det, så var kommunens egen tekniske forvaltning af samme overbevisning.«

Jeg anerkender til fulde, at Socialdemokratiet nu har skiftet kurs og ønsker almene boliger i det tårnhøje byggeri. Men som medlem af byrådet har jeg på vegne af aarhusianerne selvfølgelig en interesse i at få afdækket, hvilke aftaler der bliver lavet bag lukkede døre på rådhuset. Derfor må borgmesteren nu stå skoleret over for byrådet til næste byrådsmøde og besvare Dansk Folkepartis spørgsmål om sagen.«

Projektet er fortsat til politisk debat og endnu ikke vedtaget.

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.