Radikale beder minister gå ind i sag om havneudvidelse: »Hun skal jokke på bremsen«

Radikale Venstre frygter, at havneudvidelsen kan blive et nyt Lynetteholm i forhold til dumpning af bundslam.

Artiklens øverste billede
Transportminister Trine Bramsen til åbent samråd om de miljømæssige konsekvenser af Lynetteholmprojektet. Foto: Jens Dresling

Transportminister Trine Bramsen (S) skal gå ind i sagen om havneudvidelsen i Aarhus og sørge for, at den miljøkonsekvensrapporten bliver gået efter i sømmene.

Det er den klare opfordring fra Radikale Venstres byrådsmedlem i Aarhus Metin Aydin og hans Christiansborg-kollega Susan Kronborg, som har sendt ministeren et brev.

Opfordringen sker på baggrund af, at Trine Bramsen har sat dumpning af slam fra i Køge Bugt - såkaldt klapning - i bero i forbindelse med Lynetteholm-projektet efter kritik af ufuldstændige og fejlbehæftede undersøgelser af miljøkonsekvensen.

De to radikale politikere mener, at der er paralleller at drage mellem Lynetteholm og udvidelsen af Aarhus Havn. To rapporter fra fagfolk rejser nemlig alvorlig kritik af de miljøundersøgelser, der er lavet i forbindelse med klapning af 1,8 mio. kubikmeter bundslam fra havnen.

»Nu er der to rapporter, som skyder på klapning fra hver deres vinkel, og jeg kan ikke lade være med at frygte, at der er mere. At der måske er noget på klimasiden også. Vi kontakter ministeren, fordi man i Aarhus har valgt at køre videre og fortsætte ud ad et spor på trods af store protester fra borgerne og faglig kritik,« siger Metin Aydin, der er de radikales medlem af Teknisk Udvalg.

Politianmeldelse og hård kritik

De omtalte rapporter er fra tænketanken Geohav, en ”efterforskningsenhed med ambitionen om at være Danmarks havmiljøvagthund”, og fra den aarhusianske virksomhed Geoscandic, der har lavet en rapport om klapning i Hjelm Dyb ved Djursland på vegne af bitcoin-piraten og milliardæren Niklas Nikolajsen, der ejer en del af øen Hjelm.

Geohav politianmeldte i marts Cowi, der står bag miljøkonsekvensrapporten, for bedrageri med den påstand, at Cowi bevidst har brugt gamle datasæt for at skønmale konsekvenserne ved klapning.

Østjyllands Politi standsede efterforskningen af sagen i slutningen af april med begrundelsen, at den ikke vil føre til sigtelser, men 3. maj klagede Geohav til statsadvokaten over afgørelsen.

»Geohav mistænker, at Cowi er blevet bedt om at fremskaffe data, som indikerer, at vandkvalitetskravene ikke er overskredne,« skriver Geohav blandt andet i klagen, der for Metin Aydin er opsigtsvækkende.

»De her mennesker bruger al deres tid på at komme med indsigelser, når der er havneprojekter i Danmark, og de ved noget om det her emne. Når de politianmelder nogen, så synes jeg virkelig, at det er alvorligt. At de nu sender den videre til statsadvokaten er også alvorligt. De må mene, at de har fat i et eller andet,« siger lokalpolitikeren.

Man var på bagkant med Lynetteholm. Det er bare med at være forkant i det her, så vi ikke får en lignende ballade i Aarhus. Vi taler trods alt om Danmarks største havn

Susan Kronborg (RV), folketingsmedlem

I Geoscandics rapport konkluderer Henning Christoffersen, geolog og ekspert i maringeologi og hydrografi, blandt andet, at Cowi har brugt et fikitivt sediment/klapningsmateriale i miljøkonsekvensrapporten, og derfor er flere beregninger ifølge ham ”ikke relaterbare til den virkelige verden” og derfor utroværdige.

»Enten ved man, hvad man gør, og så er det her bestilt arbejde at gøre det så uigennemsigtigt, at ikke en kæft forstår det. Eller også ved Cowis folk, der har været på det her emne, reelt ikke, hvad de har med at gøre, og det hælder jeg måske mest til. Som speciale på universitetet i min verden, var den rapport i hvert fald dumpet med et brag,« siger Henning Christoffersen til Lokalavisen Aarhus.

Metin Aydin (RV) mener, at Cowis store miljøkonsekvensrapport skal have et 'eftersyn'. Foto: Husam Ajle

»Kommer til at ske«

Metin Aydin, hvorfor tillægger du de her to rapporter så stor validitet i forhold til Cowis omfattende arbejde?

»Der står jo sort på hvidt i Cowis rapport, at der er brugt fiktive sedimenter, så det er jo rigtigt. Men det handler også om, at det til syvende og sidst er en menneskelig mavefornemmelse, der afgør, om man synes, at en påvirkning er betydningsfuld eller ej. Derfor kan en mand som Henning Christoffersen, der hele sit liv har arbejdet med det her stofområde, være lige så kvalificeret til at udtale sig som Cowi, der jo også er købt og betalt for at lave et partsindlæg. Den eneste forskel er, at Geoscandic ikke arbejder med andet end det her emne, mens Cowi er en kæmpe virksomhed, der også laver alt muligt andet.«

Klapningen er ikke i nærheden af at begynde, og intet er besluttet. Er det ikke præmaturt at kræve ministeren indblandet?

»Alle store infrastrukturprojekter, der bliver lagt frem og sendt i høring, ender med at blive gennemført. Jeg kan ikke huske at have hørt om et eneste, som er blevet standset eller grundlæggende ændret. Jeg tror, at det her kommer til at ske, med mindre man virkelig går til den, og det giver ikke mening at vente til sidste øjeblik med at råbe vagt i gevær. Jeg fornemmer klart, at borgmesteren og teknikrådmanden rigtig gerne vil den her havneudvidelse, og hvis det kun er dem, der vil projektet, der kommer til at tegne det, så bliver det ikke et projekt for hele byen,« fastslår den radikale byrådspolitiker.

På forkant

Han ved ikke præcist, hvilke beføjelser transportministeren har i forhold til processen med havneudvidelsen, men han håber, at Trine Bramsen kan sørge for, at alle sten bliver vendt, inden noget besluttes.

»Allerhelst vil jeg have, at hun jokker på bremsen. Som minimum bør hun anbefale Teknik og Miljø, at miljøkonsekvensrapporten får et eftersyn. Jeg vil rigtig gerne have, at hun slår det fast nu, før vi kommer så langt i processen, at det bliver svært at stoppe. Hvis vi ikke skal klappe materiale ved Hjelm Dyb eller Fløjstrup Strand, hvad gør vi så? Det nytter ikke noget at lave store borgerinddragelsesprocesser og arbejde videre, hvis der er et grundlæggende forhold, der skal vendes på hovedet.«

Transportministeriet har ikke ønsket at kommentere brevet til ministeren, men henviser i stedet til, at sagen hører til hos Miljøstyrelsen og Trafikstyrelsen.

Sidstnævnte oplyser, at høringssvarene er ved at blive gennemgået, og bemærker, at kommunen har igangsat en stor proces, der kan føre til ændringer i projektet.

Ikke desto mindre skal projektet på den nationale dagsorden, mener Metin Aydins sammensvorne på Christiansborg, lokalvalgte Susan Kronborg.

»Man var på bagkant med Lynetteholm. Det er bare med at være forkant i det her, så vi ikke får en lignende ballade i Aarhus. Vi taler trods alt om Danmarks største havn, der har kommunen som ejer og part. Så fra Folketingets og regeringens side skal der være fokus på det her projekt.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.