Danske Spil: »Støjbergs nye parti kommer i Folketinget til næste valg«

Hos Danske Spil hersker der ingen tvivl om, hvorvidt Inger Støjbergs nystiftede parti, Danmarksdemokraterne, får en plads på tinge.

Artiklens øverste billede
Inger Støjberg mødte pressen på Hvidsten Kro i Spentrup, torsdag den 23. juni 2022, hvor hun startede det nyt parti. Danmarksdemokraterne. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Torsdag annoncerede den tidligere Venstre-kvinde, Inger Støjberg, at hun grundlægger et nyt parti med det formål at komme i Folketinget.

Den rutinerede politiker har gennem tiden høstet mange stemmer, og ifølge Danske Spil er der derfor ingen tvivl om, hvorvidt hun får succes med at komme i Folketinget ved næste valg.

»Vi har med en politisk sværvægter at gøre, som samtidig er vældigt populær i store dele af befolkningen, og derfor får rigtigt mange stemmer – i 2019 fik hun fjerde flest personlige stemmer af alle kandidater. Det giver en meget høj sandsynlighed for, at Inger Støjbergs mission vil lykkes, og at hendes nye parti Danmarksdemokraterne vil få en plads i Folketinget ved næste valg. Vi mener, det er fuldstændigt givet, at partiet får mere end 2 procent af stemmerne ved næste valg, og dermed kommer over spærregrænsen,« siger Peter Emmike Rasmussen, som er oddssætter hos Danske Spil, i en pressemeddelelse.

Ikke muligt at spille på spærregrænse

På grund af den meget høje sandsynlighed kan man hos Danske Spil ikke spille på, om Danmarksdemokraterne kommer i Folketinget eller ej. Det er også givet, at partiet får indhentet de nødvendige vælgererklæringer, inden valget udskrives. Man kan til gengæld spille på, hvor mange stemmer, det lykkes Støjbergs nye, politiske projekt at få.

»Vi er meget sikre på, at partiet bliver opstillingsparat og også, at de kommer ind. Herefter er det interessant at se på, hvor mange af danskerne, der vil stemme på dem. Vi mener, chancerne er fifty-fifty på, om partiet lykkes med at få flere end 3,75 procent af stemmerne, hvilket vil være et flot resultat for et nystartet parti,« siger Peter Emmike Rasmussen.

Inger Støjberg.

Således giver Danske Spil i skrivende stund pengene 1,85 gange igen, hvis det lykkes Danmarksdemokraterne at få mere end 3,75 procent af stemmerne ved næste folketingsvalg.

Danske Spil vil løbende åbne flere spil på det kommende folketingsvalg, som senest skal finde sted 4. juni 2023.

ksa

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.