Én bemærkning udløste hastemøde med Mærsk-top på borgmesterens kontor

Historien starter den 11. marts 2022. Efter flere fristforlængelser er vi på sidstedagen for den offentlige høring om udvidelsen af Aarhus Havn. 

Rekordmange aarhusianere har givet deres mening om udvidelsesplanerne til kende, og det har presset kommunens høringsportal til det yderste. Men ét afgørende høringssvar mangler.

De to erhvervskæmper Salling Group og Arla Foods har for længst opfordret byrådet til at droppe planerne. De vil bevare »en unik perle for vores by«. Men hvad med havnens absolut største kunde og aktør, Mærsk? Hvad mener verdens næststørste rederi om udvidelsen af Aarhus Havn?

Klokken 16.39 tikker det længe ventede høringssvar ind. 

»A.P. Møller - Mærsk og APM Terminals støtter havneudvidelsen, der er vigtig for at sikre den fremtidige vækst i Aarhus, men (...),« starter svaret, som efterfølges af en lang række forbehold. 

Projektet skal ske med omtanke for miljøet, udnyttelse af det eksisterende område, bæredygtighed, byen og inddragelse af de eksisterende brugere, lader Mærsk forstå i sit høringssvar, som består af tre sætninger. 

Svaret bliver indsendt sent, men kommer ikke ud af den blå luft. Det har, viser det sig, et længere tilløb, hvor det blandt andet var en tur forbi borgmesterens kontor.

To møder på to dage

Ifølge adskillige kilder, som Din Avis Aarhus har talt med, er der flere ting, som peger i retning af, at høringssvaret kan have ændret karakter efter rundturen på rådhuset. 

Den 2. marts - dagen inden den oprindelige høringsfrist - var der et planlagt møde på rådhuset mellem Mærsk og to embedsmænd i form af Bente Lykke Sørensen, bystrategisk chef i Teknik og Miljø, og Søren Boel Pedersen, manager for Business Aarhus, som er bindeled mellem erhvervslivet og kommunen. Et helt almindeligt møde om strategi, logistik og infrastruktur. 

Men i slutningen af mødet siger Mærsks to topchefer Stig Kirkegaard, Area Head of Clients, og Dennis Lenthe Olesen, direktør for APM Terminals, at de agter at indsende et høringssvar vedrørende havneudvidelsen. 

»Det blev aftalt, at Jacob Bundsgaard skulle have en orientering,« fremgår det af en redegørelse fra Borgmesterens Afdeling til byrådet, som senere stillede en række spørgsmål til mødet. 

Kort tid efter sender Søren Boel Pedersen en mail til Stig Kirkegaard. Han har prøvet at få fat i Mærsk-chefen og vil have ham til at »returnere hurtigst muligt«, fremgår det af en mail med emnet ’RING GERNE HURTIGST MULIGT’, som avisen har fået aktindsigt i. 

»Min anledning er, om jeg måtte sætte et møde op med Jacob i morgen,« skriver Søren Boel Pedersen.

Trods den korte frist, lykkes det at finde et hul i kalenderen. Dagen efter, kl. 11, tropper de to Mærsk-chefer op på borgmesterens kontor, hvor Jacob Bundsgaard, Søren Boel Pedersen, juridisk chef Christian Mølgaard og havnedirektør Thomas Haber Borch venter. Mødet har ifølge kommunen udelukkende høringssvaret på dagsordenen. 

Der findes intet referat, notater eller anden form for dokumentation for, hvad der skete på det møde, fortæller Aarhus Kommune. Mærsk »informerede mundtligt om, at de vil indsende høringssvar, og hvad der vil fremgå af høringssvaret«. 

Ubesvarede spørgsmål

Hvad der konkret blev talt om, kan vi desværre ikke få svar på. Både fordi der ikke er nedfældet et eneste ord fra mødet, men også fordi at Mærsk, som aldrig har villet uddybe høringssvaret overfor offentligheden, og Jacob Bundsgaard nægter at udtale sig i sagen. 

Avisen har forsøgt at få svar på følgende:

Hvorfor fandt man det nødvendigt med et hastemøde? 

Er det normalt, at borgmesteren holder møder om specifikke parters høringssvar?

Hvorfor sendte Mærsk først høringssvaret få timer før fristen, når det lå klar mindst otte dage forinden?

Og vigtigst: Hvad var indholdet i det høringssvar, borgmesteren fik besked om på hastemødet?

Til Din Avis Aarhus siger Søren Boel Pedersen og havnedirektør Thomas Haber Borch, at de blev præsenteret for det samme høringssvar, som offentligheden har kendskab til. Men de kan ikke dokumentere det. 

»De viste os det ikke, men fortalte bare, hvad de havde tænkt sig at skrive,« siger Søren Boel Pedersen. 

Det eneste, han kan sige om mødet, er, at høringssvaret ikke blev diskuteret »ret meget«.

»Ikke mig bekendt«

Direktør for Aarhus Havn, Thomas Haber Borch, vil ikke fortælle, hvad der blev diskuteret.

»Det er et kommercielt anliggende, hvad der snakkes med kunder om. Vi - formanden og jeg - har ofte møder med kunder, og det viderebringer vi ikke. Så det ønsker jeg ikke at udtale mig om,« siger han.

Kommercielt? Handlede mødet ikke om høringssvaret?

»Jo, men det er jo kommercielle ting, der bliver snakket om.«

Hvad fik du at vide, at indholdet i høringssvaret var på det tidspunkt?

»Mærsk har sendt et høringssvar, og det kan du jo læse.«

Men hvad var indholdet?

»Jeg har kun fået præsenteret det høringssvar, som offentligheden også kender.«

Så indholdet ændrede sig slet ikke?

»Nej, ikke hvad jeg er bekendt med.«

Er det normal procedure, at I afholder møder om høringssvar?

»Jeg ved ikke, hvorfor det bliver benævnt, at det handler om et høringssvar. Vi har kundemøder, og så er det forskellige kommercielle anliggender, vi snakker med kunderne om. Det er sådan set det.« 

Men der var et møde 2. marts om det forretningsmæssige. Der siger de, at de kommer med et høringssvar, og så sætter man et møde i stand om det med din og borgmesterens/formandens deltagelse?

»Der er tale om langt den største kunde på havnen, og dem har vi jo møde med i forskellige situationer både på havnen og på rådhuset.«

Hvorfor deltager du i møder om potentielle høringssvar. Skal du ikke som part og lokalplanansøger holde en armslængde ift. hvad andre mener om havneudvidelsen?

»Det er også derfor, jeg siger, at jeg ikke forstår, hvorfor det skulle handle om et høringssvar. Så vidt jeg husker, var det om kommercielle anliggender.«

Har I haft nogen form for indflydelse på indholdet i Mærsks høringssvar?

»Nej.«

Har I opfordret Mærsk til at indsende et høringssvar?

»Jeg tror, vi har opfordret mange af vores kunder og omverdenen til at indsende høringssvar. Det er hele idéen med offentlige høringer, at folk giver deres mening til kende.«

Har I opfordret Mærsk til at sende et høringssvar, der støtter en udvidelse?

»Nej. Ikke mig bekendt.«

»Besynderligt og suspekt«

Politikerne fra fire af de partier, der var imod havneudvidelsen, spurgte i august borgmesteren ind til møderne med Mærsk i en såkaldt 10-dage forespørgsel.

Det fik de ikke alverden ud af, men partierne bekræfter overfor Din Avis Aarhus, at de sendte forespørgslen pga. de mange ubesvarede spørgsmål, som Mærsk-mødet rejser. 

De har dog valgt ikke at grave videre i sagen i det kommunale spor, men det skyldes ikke, at den er glemt og begravet, fastslår de. 

»Hvis man sætter sådan et møde i stand på under 24 timer, hvor alle pingerne er til stede, så må det være noget meget, meget vigtigt, man skal drøfte. Men der er jo grænser for, hvad vi kan med de muligheder, vi har. Vi gravede det, vi kunne, men på et tidspunkt møder man også en mur, hvor man ikke kan komme videre. Især når der ikke findes referater eller notater fra de møder,« siger Metin Aydin, Radikale Venstre, som bakkes op af Henrik Arens (UFP), der stadig finder sagen »besynderlig og suspekt«.

»Mærsk er den største operatør dernede, og de nævner ikke ét ord i høringssvaret om, hvorvidt de har et behov for udvidelsen af hensyn til deres forretning. Så jeg kan godt forstå dem, der fristes til at tro, at Mærsk måske ville have indsendt et skeptisk høringssvar. Men det kan man jo desværre kun gisne om.«

Alle medgiver, at borgmesteren og Aarhus Havn er i deres gode ret til at være i dialog med parter i en høring. For dem er det vigtige, om man har haft indflydelse på indholdet i et høringssvar.

»Et høringssvar fra Mærsk vejer jo virkelig tungt i den her sag, så derfor betyder det rigtig meget, hvad der står i det, og hvad der ligger til grund for det,« siger Danmarksdemokraternes Jakob Søgaard Clausen og fortsætter: 

»Jeg ville finde det voldsomt kritisabelt, hvis Mærsk havde påtænkt sig at lave et negativt høringssvar, men vælger at ændre det til et opbakkende et efter et møde med borgmesteren. Det er ikke sådan, man skal køre høringsprocesser. Det er til for, at parter kan sige, hvad de mener, og så kan vi drøfte og diskutere det. Har Mærsk haft andre overvejelser, så er det væsentligt, at offentligheden får kendskab til det, og det er vigtig viden for os, der i sidste ende skal træffe en meget stor og vigtig beslutning med en kæmpe interesse fra borgerne.«

Gisninger

Han finder det derfor også voldsomt kritisabelt, at hverken borgmester Jacob Bundsgaard eller Mærsk åbent vil fortælle, hvad der er op og ned i sagen. 

»Det er med til at øge følelsen af, at der er noget her, der lugter. Hvis der ikke er noget problematisk i den her sag, så er det da bare med at spille med åbne kort og give kontekst. Det her lugter mere af, at borgmesteren spiller med fordækte kort, og det er desværre en fornemmelse man sidder meget med, efter det her lange og rodede forløb. Det er ikke særligt positivt for vores lokale demokrati,« fastslår Jakob Søgaard Clausen. 

»De må ret simpelt kunne slå fast, hvis intet er ændret i det høringssvar. De burde også kunne dokumentere det. Der må jo have været et oprindeligt udkast,« istemmer Henrik Arens, men får at vide, at alt angiveligt foregik mundtligt.

»Imponerende. Jeg ville personligt ikke kunne memorere og gentage et helt høringssvar. Det er da pudsigt, men så er der jo ingen dokumentation,« siger han. 

Hvorfor i alverden skulle en stor og magtfuld virksomhed som Mærsk lade sig overtale til at ændre sit høringssvar?

»Jeg kan kun gisne, men de har selvfølgelig brug for et godt forhold til ejeren af havnen,« lyder Henrik Arens’ svar. 

Det samme er Jakob Søgaard Clausens bedste bud. Han henviser til, at Salling og Arla fik kritik for at modsætte sig udvidelsen - blandt andet af havnedirektør Thomas Haber Borch, som kaldte virksomhederne uoplyste. 

»Det er jo ren spekulation, men hvis man lægger sig ud med et forslag fra Aarhus Havn og borgmesteren, så kan det måske gå ud over det gode samarbejde.«

»Så var projektet stendødt«

Svaret på, hvorfor sagen om Mærsk-mødet og høringssvaret er vigtig, falder til gengæld prompte. 

»Argumentet for at udvide havnen er containertransport, og hvis den største havnekunde og verdens næststørste rederi sagde, at de ikke så noget behov for udvidelsen, så havde samtalen været en helt anden. Så var hele argumentet faldet pladask til jorden,« påstår Henrik Arens. 

Det samme gør Radikale Venstres Metin Aydin

»Så tror jeg, at havneudvidelsen havde været død. Containertrafikken er det primære argument, og den udvidelse, vi får i etape 1, er tiltænkt containere. Hvis Mærsk havde udtrykt, at de ikke havde behov for mere containerplads, så var der ikke noget argument, og så var projektet stendødt.«

»Jeg vedkender, at det er ren spekulation, men Mærsk har allerede udvidet i Kalundborg og i Taulov med en kæmpe dryport, og de har lige sendt fragtfly på vingerne fra Billund. Hvis jeg var en så betydende virksomhed som Mærsk og havde et behov, og det var en tvingende nødvendighed med en udvidelse, så ville jeg sætte en fed streg under mit eget behov i høringssvaret. Det har de ikke gjort, så jeg finder det ikke usandsynligt, at Mærsk faktisk ikke har et behov.«

Det er ikke lykkedes Din Avis Aarhus at få nogen af partierne bag havneforliget i tale i denne sag. 

Vi har gentagne gange - uden held - forsøgt at få en kommentar fra Mærsk og borgmester Jacob Bundsgaard.