Drama på rådhus: Kommunaldirektør sendt hjem

Avisen erfarer, at et enigt økonomiudvalg i Norddjurs indstiller den hjemsendte kommunaldirektør Christian Bertelsen til afskedigelse.

Artiklens øverste billede
Et enigt økonomiudvalg har fredag morgen indstillet kommunaldirektør Christian Bertelsen til afskedigelse. Pressebillede

Fredag morgen har ”det lille byråd” - økonomiudvalget - i Norddjurs været samlet til et ekstraordinært og lukket møde med et enkelt punkt på dagsordenen. At tage stilling til det videre forløb i sagen om det psykiske arbejdsmijø i Kommunaldirektørens Sekretariat på Grenaa Rådhus.

Hidtil har kommunaldirektør Christian Bertelsen været sendt hjem efter en beslutning i økonomiudvalget, der med undtagelse af Enhedslistens Ulf Harbo, var enige om det.

Efter avisens oplysninger, var der fredag morgen så fuldstændig enighed om at indstille den hjemsendte kommunaldirektør til afskedigelse.

Frist for redegørelse

1. april er sidste frist til, at Norddjurs Kommune sender en redegørelse til Arbejdstilsynet, der 12. januar gav et påbud om at undersøge, hvorvidt der er problemer med det pyskiske arbejdsmiljø i Kommunaldirektørens Sekretariat og herunder, om krænkende handlinger har været en del af dagligdagen på rådhuset i Grenaa.

Norddjurs Kommune skal svare Arbejdstilsynet hvordan og i hvilket omfang de nævnte problemer er håndteret. Påbuddet fra Arbejdstilsynet indeholdt et krav om brug af en rådgivningsvirksomhed, der er autoriseret på det psykosociale område, til at udarbejde redegørelsen.

Avisen har begæret aktindsigt i redegørelsen fra Norddjurs Kommune til Arbejdstilsynet, men har indtil nu blot modtaget en kvittering på modtagelse af anmodningen.

Et kvalficeret gæt er dog, at redegørelsen har et indhold, som gør, at kommunalpolitikerne ikke længere kan have tillid til, at Christian Bertelsen er den rette til at stå i spidsen for administrationen af Norddjurs Kommune - og derfor indstiller ham til afskedigelse.

Ansat i 2017

Christian Bertelsen blev ansat som kommunaldirektør i Norddjurs i 2017. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og kom fra en stilling som vicekommunaldirektør i Skive Kommune. Han har tidligere været personale- og udviklingschef i Esbjerg Kommune og før det været ansat som projektchef i BDO Kommunernes Revision og kommunalforsker på Aarhus Universitet.

»Vi får med Christian en kommunaldirektør, der er bredt funderet i kommunale forhold. Han har også erfaring med at arbejde i et tæt samspil mellem det administrative og politiske niveau. Han har derudover solid erfaring indenfor økonomi og personaleledelse,« lød det ved ansættelsen fra daværende borgmester Jan Petersen, (S).

Nu tyder alt så på, at der skal forhandles en løsning på pkads om fratrædelsesvilkårene for Christian Bertelsen. Han er den mest løntunge i hele kommunen, og sådanne fyringer ender typisk med at koste en kommune, der vil skille sig af med sin kommunaldirektør fire-fem millioner kroner. Dertil kommer udgifterne til et konsulentfirma til en finde en ny på posten.

Fredag klokken 13.15 kom så en pressemeddelselse, der bekræfter avisens oplysninger.

»Økonomiudvalget har i dag besluttet at indstille til kommunalbestyrelsen, at samarbejdet med kommunaldirektør Christian Bertelsen skal ophøre. Begrundelsen er, at økonomiudvalget ikke længere har den fornødne tillid til, at Christian Bertelsen er den rette til at lede forvaltningen i Norddjurs Kommune,« står der i pressemeddelelsen.

»Vi står overfor en vigtig opgave i forhold til at løfte det samlede arbejdsmiljø i Kommunaldirektørens Sekretariatet. Norddjurs kommune skal være en god og tryg arbejdsplads, og vi skal nu sammen med medarbejderne arbejde på, at det også er sådan i sekretariatet. Vi har vurderet, at kommunaldirektøren ikke er den rette til at stå i spidsen for denne proces og derfor indstillet til, at samarbejdet med ham ophører,« siger borgmester Kasper Bjerregaard, (V).

Kommunaldirektøren er fritaget for tjeneste, indtil Kommunalbestyrelsen træffer beslutning på kommunalbestyrelsesmødet 18. april 2023.

Avisen interviewer senere fredag borgmesteren.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Christian Bertelsen.

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens østjyske tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.