Sådan ser den ud: Hugormen med to hoveder. Foto: Benny Rohde Nielsen

Sådan ser den ud: Hugormen med to hoveder. Foto: Benny Rohde Nielsen

Sensationelt fund i Danmark:

Hugorm med to hoveder

Af
Martin Warming

Martin Warming

For første gang nogensinde er en slange med to hoveder blevet fundet i Danmark.

Den dobbelt-giftige hugorm blev fundet nær kysten ved Klint i Odsherred, og finderen Benny Rohde Nielsen var så overrasket over fundet, at han kontaktede Naturstyrelsen.

Se flere billeder af hugormen i 'Billedgalleri' nederst i artiklen

Også her vækker opdagelsen opsigt.

"Det er ret sensationelt. Jeg har ikke tidligere hørt om eller set en tohovedet slange i den danske natur," siger naturvejleder Niels Dahlin Lisborg fra Naturstyrelsens svarpanel-ekspert.

Overlever næppe
Niels Dahlin Lisborg spår ikke den dobbelthovede hugorm mange chancer i naturen.

"De to hoveder vil i mange tilfælde konflikte med hinanden. Hugormen er en giftslange og den er afhængig af et præcist hug mod et bytte for at sikre sig mad. Men slangen her skal så at sige blive enig med begge hoveder for at kunne levere et effektivt bid," forudser Niels Dahlin Lisborg.

Publiceret 28 October 2011 16:21