Nøgenbadning i svømmehaller breder sig
Der er godt nyt, hvis du går rundt med en lille naturist i maven
Det er blevet populært at bade nøgen i svømmehaller, og på så søndag kan man igen bade uden tøj på kroppen i Herfølge Svømmehal.
Det er tredje gang, at svømmehallen lader badegæsterne hoppe i vandet unden en trevl på kroppen, og svømmehallen i Herfølge er langt fra den eneste svømmehal, der har nøgenbadning på programmet.
Sigma Swim Allerød, der driver Blovstrød Svømmehal, søsætter også et forsøg med nøgensvømning over to aftener i samarbejde med Danske Naturister.
Læs også: Nu må du bade nøgen i svømmehallen
Formanden for Sigma Swim Allerød, Lone Olczyk, siger, at svømmeklubben ønsker at åbne op for nye tiltag og skabe mere liv.
I Blovstrød Svømmehal kan gæsterne bade nøgne fredag den 30. marts og fredag den 27. april mellem klokken 19 og 22, og i Herfølge er der arrangeret nøgensvømning på søndag - søndag den 18. marts - mellem klokken 15.30 og 17.30.
"Så hvis man ønsker at svømme nøgen, og at hele familien kan klæde om, bade og gå i sauna sammen uden besvær med koldt og vådt badetøj, er der nu igen mulighed for dette i lokalområdet," siger breddechef Dorthe Ørving fra Køge Svømmeklub til Lørdagsavisen.
Publiceret 16 March 2012 16:36