Realitystjernen Sidney Lee er død

TV-kendissen, der går under det borgerlige navn Sidney Hassel Hansen, er død.

Artiklens øverste billede
Sidney Lee ved Reality Awards på Docken i København tilbage i 2021. Arkivfoto: Anthon Unger

Sidney Lee, der var en af Danmarks første og mest kendte realitystjerner, er død. Det bekræfter hans familie over for Ekstra Bladet.

- Vi er i stor sorg, fortæller familien til Ekstra Bladet.

Den ønsker ikke at oplyse yderligere om dødsfaldet.

TV-kendissen, der gik under det borgerlige navn Sidney Hassel Hansen, blev 43 år gammel.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var politiet til stede, da han mistede livet. Det betyder, at Den Uafhængige Politianklagemyndighed overtager sagen.

Sidney Lee blev særligt kendt i slutningen af 00’erne efter sin deltagelse i programmet ”Singleliv”.

Første gang, han tonede frem i fjernsynet, var i 2007. Her deltog han i DR’s dokumentar ”Blod, Sved og Springskaller”, hvor man kunne følge en række amatør-wrestlere.

Det var også her, han introducerede kunstnernavnet ”Lee”, der hentede inspiration fra den amerikansk-kinesiske kampsportsudøver og skuespiller Bruce Lee.

Siden deltog Sidney Lee i et utal af realityprogrammer og blev et kendt ansigt med sin signaturbandana og altid solbrændte kulør.

Blandt andet har han medvirket i ”For Lækker Til Love”, ”Dagens mand” og ”4 Stjerners Middag”.

Derudover optrådte han i programmer som ”Fangerne på Fortet”, ”Divaer i Junglen” og ”Sommer i Sunny Beach”.

Ifølge en artikel fra BT i 2021 har Sidney Lee på 15 år deltaget i mere end 50 programmer.

Det seneste årti var der længere mellem tv-optrædenerne.

Sidney Lee optrådte i den periode til gengæld blandt andet som gæstebartender og DJ til diverse arrangementer.

/ritzau/

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.