Prisbillig investeringsform boomer: Det skal du vide

Danskernes investeringer i ETF'er blev tredoblet i 2020. Læs her om fordele, ulemper og muligheder ved de brede investeringsfonde.

Artiklens øverste billede
ETF står for ”Exchange Traded Fund”. Overordnet kan det forklares som en børsnoteret fond, som investerer i såkaldte indeks eller kæmpegrupper af aktier. Foto: Adobe Stock

Måske har du allerede hørt om en ETF? Ellers kommer du helt sikkert til det.

Danskerne har nemlig fået smag for investering, og her vælger flere og flere at poste pengene i udenlandske investeringsfonde.

Og det er fornuftigt, mener Søren Skjøth, der er privatøkonomisk rådgiver, investeringsrådgiver og partner i F10 Finans.

»Hvis man vil investere, er ETF’er er en prisbillig metode, hvor man typisk ikke forsøger at slå markedet, men bare følger markedet,« siger han.

Tendensen bakkes op af investeringsbanken Saxo Bank, hvor godt hver femte kunde nu ETF’er i deres portefølje. Det skriver Finans.

»De faste omkostninger kan ofte deles med mindst fem i forhold til traditionelle fonde. Vi tror derfor, at den kraftige vækst vil fortsætte,« siger Johannes Rovsing, der er nordisk direktør i Saxo Bank, til mediet.

ETF står for ”Exchange Traded Fund”. Overordnet kan det forklares som en børsnoteret fond, som investerer i såkaldte indeks eller kæmpegrupper af aktier.

Det kan være indeks, der knytter sig til lande såsom amerikanske eller asiatiske markeder - eller sektorer såsom transport, grøn energi eller medicin.

»Som fordel kan nævnes, at de kan koste helt ned til 0,07 procent i omkostninger, hvilket gør dem billigere end traditionelle danske investeringsforeninger,« konstaterer Mikael Bak, der er direktør for Dansk Aktionærforening.

En anden fordel er, at du let kan sprede din risiko, fordi du køber bredt ind og derved ”satser på mange heste samtidig”.

Derfor bliver du ikke så hårdt ramt, hvis medicinalbranchen eller de asiatiske markeder tager et ordentligt dyk.

»Der har været megen tale om, at de mange nyudklækkede investorer handler alt for risikabelt og spekulativt. Derfor er det et positivt, hvis folk via ETF’er netop spreder risikoen,« siger Mikael Bak.

Det, at ETF’en følger et marked eller udviklingen i en hel branche, kan dog også ses som en ulempe, fordi afkastet altid kun bliver et gennemsnit af de mange underliggende virksomheders tab og afkast.

»Og uanset om markedet ligger stille, går ned eller bevæger sig langsomt, så følger du med,« forklarer Mikael Bak.

Derfor kan du overveje at supplere med nogle enkeltaktier, tilføjer han.

Søren Skjøth råder desuden til, at du kigger på ÅOP - årlige omkostninger i procent. De løbende omkostninger kan nemlig variere meget.

Kig herefter på, hvad ETF’en reelt består af. For risikospredning er alfa omega, også selv om du satser på ETF’er, understreger Søren Skjøth.

»Hvis man bruger alle sparepengene på at købe en snæver ETF eller en nichebranche, så løber man en for stor risiko. Køb i stedet ind i flere ETF’er, eller vælg én, der rammer meget bredt - såsom verdensmarkedet,« råder han.

Tjek også, at ETF’en er noteret på Skattestyrelsens såkaldte positivliste.

Det betyder kort sagt, at fonden er gået efter i sømmen og godkendt af Skattestyrelsen.

»Jeg vil helt klart anbefale, at man vælger en fra positivlisten. Ellers risikerer man uforvarende at ramle ind i alt muligt indberetningsbøvl og uforudsete skattemæssige konsekvenser,« siger Søren Skjøth.

/ritzau/

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen