Professor: "De yngste skoleelever er hårdest ramt og mest klemt"

Ekspert anbefaler, at der allerede nu skal sættes ind med ekstra ressourcer til skolerne, så den sociale trivsel blandt børnene højnes, når de kommer tilbage

Artiklens øverste billede
Karen Wistoft er professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse og har forsket i skoleelevers trivsel og mentale sundhed i en årrække. 

Nye tal fra Aarhus Kommune viser, at flere og flere børn fra 0.-4. klasse kommer tilbage i skole til nødundervisning og nødpasning under denne corona-nedlukning af samfundet. I den forgange uge er antallet således steget med 200 elever.

Og gruppen af elever som bliver nødundervist i Aarhus Kommune er hovedsageligt elever fra 0. til 4. klasse, der fra mandag 8. februar skal i skole igen. Det blev meldt ud mandag aften på et pressemøde.

Tallene glæder Karen Wistoft, der er professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

"Jeg er faktisk glad for at se de her tal, for det betyder, at skolerne har trukket flere elever ind, og de kan få hjælp. Og vi ved, at der er rigtig mange børn i netop den aldersgruppe, der har det allersværest i denne skolenedlukning. Så tallene er meget sigende og et udtryk for, at netop de børn er klemt," fastslår hun.

Ifølge professoren er der flere grunde til, at elever i 0.-4. klasse mistrives mere ved at undvære skolen i forhold til de lidt ældre elever.

"De er stadig i gang med at lære at gå i skole. Det at gå i hjemmeskole for de elever kræver 1-1-støtte, altså en forælder per barn. Det kræver forældreopbakning, og det er ikke alle, der har det," siger Karen Wistoft og peger på, at det kan skyldes pressede forældre, som skal balancere mellem at være hjemmeskolelærer og passe ens eget krævende job eller simpelthen ikke have de nødvendige ressourcer til at hjælpe ens barn på grund af sygdom eller sprogvanskeligheder. Endelig så er der også børn, der lever i små lejligheder i tætpakkede familier med flere små børn, der skal gå i skole i samme rum.

Føler sig ensomme

Karen Wistoft har gennem en årrække forsket i skoleelevers trivsel og mentale sundhed, og hvem der har det særligt svært under nødundervisningen. Også under den første nedlukning i 2020.

"Vores forskning viser, at det er de yngste børn, som har det sværest. Når vi spørger børnene, om de synes, de er i kontakt med deres lærere, så siger de, at de ikke føler, de har dagligt kontakt. Og de siger også, at de ikke føler, at læreren ved, hvordan de har det. Deres sociale trivsel er lav. Børnene har det svært og kan ikke overskue perioden. De er mærket af forældrenes pres og er bekymrede i denne her situation," siger professoren.

Hun tilføjer:

"Det vi så kan se på de helt nye dataanalyser, vi lige har lavet, er, hvad vi så i april under den første skolenedlukning: At en femtedel af alle børn følte sig ensomme og 90 procent savnede deres venner. Og rigtig mange børn var bekymrede over selve coronasygdommen og smitten. Det, troede vi, var faldet lidt, men det viser sig, at lige netop i denne her aldersgruppe er børnenes bekymringer steget. De kan ikke forholde sig til, at der er en vaccine på vej. De ved, de nok ikke selv bliver vaccineret, og deres forældre kommer i sidste række. Så børnene er mere bekymrede i dag end tidligere," fastslår Karen Wistoft.

Hvis et barn mangler nogle nære sociale relationer gennem længere tid, så kan barnet udvikle nedtrykthed, miste motivationen og troen på egne evner. Der bliver en form for håbløshed, og deres selvbillede og selvfølelse forringes, advarer professoren.

Som løsning på de følgevirkninger, der kan komme i kølvandet på coronapandemien, anbefaler professoren, at der bliver lavet nogle pædagogiske nødpakker, der har været på tale flere steder.

"Der skal sættes ekstra ressourcer ind i skolerne allerede nu, så der er en reel kontrakt med børnene. En reel seriøs opmærksomhed på, hvordan børnene har det. Det er ret vigtigt i forhold til at komme tilbage til skolen. Hvis man ikke tager det her alvorligt og ikke tager fat om børns trivsel og selvbillede, så er der risiko for, at det bliver alt for svært for børnene at komme skole igen og lære noget,” pointerer Karen Wistoft.

Corona-kræfter

For at komme gennem den generelle coranatræthed med mistrivsel, ensomhed og bekymringer har hun følgende gode råd:

"Det er vigtigt at tale om, hvad corona er, og hvad det gør ved ens familie. Og så er det vigtigt at give børnene det, jeg kalder for ’corona-kræfter’. Sig til børnene: ’Vi har simpelthen brug for nogle særlige kræfter i øjeblikket. Dem skal vi finde, og dem skal I have, så I bliver corona-stærke’, for så får børnene en bevidsthed om, at det er sejt, at de kan klare det," siger Karen Wistoft.

"Jeg vil sige, at der skal forstærkning til de små klasser, når der åbnes op igen, for børn er ikke små elastikker, som bare sådan lige tilpasser sig forholdene. De har brug for ekstra opmærksomhed, når de kommer tilbage," fastslår professoren og fortsætter:

"Der skal ekstra forstærkninger til i form af ekstra klassepædagoger til for at sikre den sociale trivsel blandt børnene, når de kommer tilbage."

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.