Havnerundfart på landjorden med lokal guide

Frank Gjesing beretter om den nære fortid og viser naturen og interessante steder frem i og omkring den lille fjordby

Artiklens øverste billede

Når gæster fra nær og fjern inviteres til at lære havneområdet ved Udbyhøj Syd nærmere at kende, så bliver det med en lokal guide i topklasse som rundviser.

Navnet er Frank Gjesing og han er kendt for sin store lokalhistoriske viden om stort om småt og så er han en mester i at fortælle sjove og skæve anekdoter og altid med et glimt i øjet.

Turen med lokal guide bliver blot en af flere, der bliver udbudt i et samarbejde mellem Rougsø Egnsarkiv og Museum Østjylland.

Målet er at flere mennesker skal få øjnene op for de mange naturperler og lokalhistoriske beretninger om steder i det gamle Rougsø – ja hele den nordvestlige ende af Djursland.

Med på to jomfruture

Frank Gjesing er den helt usædvanlige situation, at han kan rose sig af, at han har været med på jomfruture for to af færgerne, der har besejlet fjorden mellem de to gange Udbyhøj, fortæller arrangørerne i en pressemeddelelse.

Første gang var i 1968, da han kun var 13 år gammel.

Hans bedstefar var medlem af sognerådet for Udby og Holbæk sogne og var derfor selvskrevet som VIP på færgens allerførste tur.

Årtier senere var han også med, da den ofte meget udskældte kabelfærge skulle ud på sin første rejse over fjorden.

Og for begge sejladser skete det uheldige, at færgen påsejlede havnemolen på nordsiden.

Ganske givet på grund af den ganske kraftige strøm som færgens skipper først lige skulle vænne sig til.

Der bliver sikkert også lige tid til en lille snak om, hvad det nu er man kan fange af friske fisk i fjorden.

Sejlklubben Udbyhøj Syd får også et lille kapitel med under rundvisningen, og så bliver der sikkert også lige tid til en lille snak om, hvad det nu er man kan fange af friske fisk i fjorden.

Og der er stadig fisk at hale ind selv om det er på et helt andet og langt mindre niveau end tilbage i tiden, hvor en god del af de små landmænd på egnen og havde en lille fiskebåd liggende, så de kunne supplere til den daglige kost. Og så fik mange skrubber tre gange om ugen.

Karantænestation for kolera

Frank Gjesing vender også lige, at det slutningen af 1960’erne var en drøm for en del af de lokale politikere, at Udbyhøj skulle forbindes med en Nordkystvej, der skulle placeres nedenom de forskellige landsbyer mellem Udbyhøj og Vivild.

Det projekt blev aldrig til virkelighed i den udformning.

Hvad nok de færreste ved, så var der også en bygning ud mod fjorden, der var oprettet i 1860 som karantænestation for kolera.

På den tid var der færgefart fra Randers til København med stop flere steder undervejs på fjorden.

Rejsen tog næsten to dage. Da der var kolera-epidemier i hovedstaden fra tid til anden, så kom færgepassagerer i karantæne ved Udbyhøj, hvis de blev syge og under mistanke for kolera under rejsen.

Af storpolitiske betydning skal fremhæves skanserne. Kanonstillinger, der blev etableret på begge sider så de dækkede indsejlingen til Randers Fjord.

Lignende militære anlæg blev etableret flere steder i landet for at kunne forsvare landet mod en engelsk invasion efter den danske flåde var blevet sænket af den engelske fjende ved København og den danske flåde nærmest udraderet

Så vidt vides har kanonerne ved Udbyhøj Syd aldrig været affyret, men ganske givet virket som en afskrækkende foranstaltning.

Projektmagerne vil gerne præsentere lokalområdet som et sted, der er værd af aflægge et besøg.

Både for at se nogle af de mange interessante lokaliteter med hver sin historie, men også for at vise at det faktisk er et sted, der er værd at slå sig ned og bosætte sig.

Turene med lokale guider vil blive arrangeret med mindst 10 deltagere tilmeldt.


gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.