Fik nej til nyt maskinhus af Fredningsnævnet: "Det er helt håbløst"

Fredningsnævnet underkendte Skanderborg Kommune i byggesag fra Hem

Artiklens øverste billede

Annette og René Mathiassen kommer ikke til at sende julekort til Fredningsnævnet. Det er helt sikkert. Annette & René, der bo på Langkjær ved Hem, har nemlig fået nej flere gange til at opføre en hestestald/maskinhus af Fredningsnævnet, hvis afgørelse Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet, en afgørelse der ikke kan ankes. Det sker, efter at Skanderborg Kommune ellers havde sagt god for byggeriet.

”Vi er dybt forundrede over det, vi har været vidne til. Og vi undrer os over, at fire mand (fra Fredningsnævnet, red.) kan have så meget magt. de skriver direkte at de er lige glad med hvad vi ville bygge ” siger Annette og René Mathiassen.

Den grund, Annette og René bor på på Langkjær, er omfattet af en fredning, der handler om beliggenheden tæt på Mossø. Det vidste Annette og René, da de købte grunden, og trods fredningen har de kunnet opføre både en større beboelsesejendom og en staldbygning. Det tog dog lidt tid at opnå byggetilladelse, da fredningen også dengang var meget bestemmende for forløbet. Men det gik.

Regnede ikke med problemer

Derfor regnede Annette og René heller ikke med problemer, da Skanderborg Kommune gav dem lov til at opføre en bygning ved siden af stalden, en bygning på 293 m2 der bl.a. skulle have huset en række maskiner og fungere som løsdrift for kvæg eller heste.

Fredningsnævnet kasserede dog den kommunale godkendelse, der fastslår, at bygningen er driftsmæssig nødvendig for ejendommen, der har status af landbrugsejendom. Der er, siger kommunen, behov for en bygning til maskiner, kvæg mv.

Fredningsnævnet mener til gengæld, at en eksisterende bygning, der kan huse otte heste og er på 424 m2, er tilstrækkelig for driften af ejendommen som landbrugsejendom. Den ønskede tilbygning tjener ikke, siger nævnet, et landbrugsøkonomisk formål. Til gengæld konstaterer nævnet, at bygningen ikke vil være i strid med Naturbeskyttelsesloven.

Ville blive skjult alligevel

Og her hopper kæden af for Annette og René.

»Det kan simpelthen ikke passe, at Fredningsnævnet skal bestemme, hvad der rent økonomisk er rigtigt for os. Vi kunne forstå, hvis bygningen skærmede for udsynet til Mossø eller andet, men det ville den ikke komme til. Det ville være blevet en bygning i samme stil og sten som de to øvrige på grunden, og den ville i øvrigt også, i løbet af nogle få år, blive skjult af en trærække,« siger Annette & René og fortsætter:

»Ejendommen, som vi erhvervede i 2013, var udtjent, og vi har derfor fjernet en øjebæ, ryddet pænt op og sørget for at bygge noget, som passer i omgivelserne. Der er brugt meget energi på detaljer og kvaliteten af ejendommen, så den ikke er skæmmende, som den gamle ejendom var. Og vi har kørt mere end 100 ton affald væk, hvoraf en stor del var gravet ned på grunden, Vi har plantet cirka 15.000 træer og buske. Alt sammen til gavn for natur og miljø. Men vi må ikke opføre en bygning, der ikke strider mod Naturbeskyttelsesloven, fordi fire mand mener, at bygningen ikke er nødvendig for vores drift af ejendommen, eller for at vi få vores maskiner under tag samt have dyr i løsdrift. Det giver simpelthen ingen mening. Jeg synes, at systemet har spillet fallit.«

Annette og René Mathiassen kalder sagen for grotesk.

»At vi som ejer, der ønsker at udvikle vores ejendom og udvide med maskinhus/løsdriftstald, mødes med et nej, fordi de fire personer ikke synes om det, er ganske enkelt grotesk. Vores planer om at udvide dyreholdet med kvæg er ganske enkelt faldet til jorden, da vi ikke kan overholde lovgivningen, hvis ikke dyrene har et sted at gå ind. Der er virkelig ærgerligt,« lyder det.

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.