Nu starter byggeri af studieboliger i 17 etager

Byggeriet af spændende studieboliger går nu i gang.

Artiklens øverste billede
Det forventes, at nybyggeriet på Katrinebjerg kommer til at se ud omtrent som denne grafiske illustration.

Det er formentlig de færreste studerende, der bor i et arkitekttegnet kollegium med designmøbler, bibliotek, biograf og fitnessområde.

Den mulighed vil hundredvis af aarhusianske studerende angiveligt få, når et 20.000 m2 stort kollegiebyggeri med egen parkeringskælder står klart på Katrinebjerg i Aarhus i 2023.

Der skal mere præcist opføres 663 nye studieboliger, og i et samarbejde med totalentreprenør Raundahl & Moesby går folkene bag boligerne, Basecamp Student, nu ”i jorden” i Aarhus.

Rådmand: Vil skabe liv

Studieboligerne på Katrinebjerg skal opføres som en kombination af flere lave bebyggelser og et tårn, hvis øverste boliger alt andet lige må forventes at give en god udsigt over Aarhus.

Byggeriet opføres tæt på universitetsmiljøet. BaseCamp Aarhus bliver nabo til Medie- og Journalisthøjskolen, DMJX.

De mange nye ungdomsboliger er et væsentlig bidrag til Katrinebjergs udvikling, mener rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Bünyamin Simsek (V).

»De nye beboere vil være med til at skabe liv i kvarteret i mange af døgnets timer, og jeg er overbevist om, at beliggenheden tæt på både midtby og mange af byens uddannelsesinstitutioner betyder, at mange gerne vil bo lige netop her,« siger han i en pressemeddelelse.

Studieliv i luksus

Fællesarealerne i det nye kollegium kommer ifølge planen til at omfatte bibliotek og studierum, biograf, fitness, café, vaskeri, fælleskøkkener, gaming-rum, hobbyrum samt diverse loungearealer.

Projektet med at bygge studieboligerne på Katrinebjerg kommer til at koste over 600 millioner kroner.

Studieboligerne Aarhus forventes at åbne dørene for de første beboere i sommeren 2023.

BaseCamp Student er et internationalt koncept for studieboliger. Målet er at være ”The Students’ First Choice”, altså førstevalget, når studerende skal finde et sted at bo tæt på deres uddannelsesinstitution.


Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.