Nyt restaurantkoncept i Plantorama i Tilst

Plantorama i Tilst slår dørene op for Restorama, der har første åbningsdag 6. maj.

Artiklens øverste billede
Plantorama i Tilst åbner restaurent og legeområde. Pressefoto.

Plantorama i Tilst har sået frøet til et nyt restaurantkoncept. Restorama er navnet, som kommer til at få hjemme på 1. sal i det store havecenter.

Restorama kommer til at dele omgivelserne med Espresso House, Hansens Isbar og legeområdet Spirestrup.

Restorama skal sammen med legeområdet Spirestrup sørge for, at Plantorama skal være en oplevelse for alle aldersgrupper, forklarer Signe Christiansen, der er foodchef i Restorama i Tilst.

»Maden kommer i et lille drivhus, og så kan børnene eksempelvis vælge mellem karse, ærter eller bønnespirer, der er lette og hurtige at dyrke, og som de fleste børn kan lide,« siger hun.

Åbningsweekend

Det nye restaurantkoncept er ved at gøre klar til at kunne byde kunderne ind første gang torsdag 6. maj, og det bliver nogle travle åbningsdage med blandt andet stor Mors Dags-brunch 9. maj, som vil være akkompagneret af livemusik, siger Signe Christensen.

»Ud over musikerne får vi også besøg af nogle af vores leverandører, som kan fortælle om de forskellige specialiteter og delikatesser, vi tilbyder. Og i forbindelse med åbningen vil der også være goodiebags til børnene med en malebog og farveblyanter samt lidt slik og nogle økologiske frø, som de selv kan prøve kræfter med at dyrke,« siger foodchefen.

Hjælp til inspiration

Hverken børn eller forældre vil ikke være helt uden hjælp, skulle de have brug for det, når de skal finde inspiration til, hvad de skal bruge urterne til derhjemme.

»Medarbejderne i restauranten vil også hjælpe gæsterne med inspiration til, hvordan man for eksempel kan bruge de forskellige urter i madlavningen derhjemme,« siger hun.

Hvis man bare gerne vil sidde og slappe af, mens man får noget at spise, bliver det måske endda svært ikke at lade sig inspirere. Der vil nemlig være en god udsigt fra Restorama, fortæller Benny Kristensen, der er centerchef i Plantorama i Tilst.

»Der er tænkt på hele familien, og mens børnene leger i Spirestrup, kan de voksne sidde og lade sig inspirere og nyde udsigten over tusindvis af frodige planter,« siger han.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen