Tidligere drabschef besøger Ryomgård

Torsdag 20. maj venter der en spændende aften i Midtdjurshallen i Ryomgård, når Jens Møller Jensen holder foredrag om arbejdet som drabschef, jagten på retfærdighed og om stadig at tro på det bedste i livet.

Artiklens øverste billede
Jens Møller Jensen gæster Midtdjurshallen i Ryomgård 20. maj, hvor han holder foredrag om arbejdet som drabschef. Pressefoto

I over 37 år har tidligere drabschef Jens Møller Jensen været med til at efterforske en lang række kriminelle sager. Han har stået på gerningssteder midt om natten, talt med pårørende og mødt drabsmænd i jagten på retfærdighed. En jagt, som i mange tilfælde har ført til opklaring af nogle af nyere tids største kriminalsager.

Mest kendt er nok ubådssagen, som i 2017 gik verden rundt. Men Jens Møller Jensen stod også i spidsen for efterforskningen under terrorangrebene i København ved Krudttønden og Synagogen. Han har også været med til at efterforske drabet på revisoren på Østerbro, bomben på Hotel Jørgensen og sagen, pressen kaldte ’morfarmorderen’.

Ved foredraget i Ryomgård vil publikum hører, hvordan det er at arbejde med så megen ondskab, og alligevel tro på det bedste i livet.

»Jeg ønsker at bidrage til at tegne et retvisende billede af disse grove forbrydelser, så danskerne ikke kun kender dem fra medierne. Jeg vil gerne være med til at mane befolkningens ofte unødvendige frygt for vold og kriminalitet i jorden,« fortæller Jens Møller Jensen om sit foredrag.

Drabschefen fortæller også om de personlige følelser og tanker, som har fyldt i jagten på gerningsmændene.

Foredraget er arrangeret af Syddjurs Bibliotek i samarbejde med IF Midtdjurs, Marienhoffskolen, Menighedsrådet Marie Magdalene, Ryomgård Bogcafé og Ryomgård Distriktsråd.

På grund af corona-restriktionerne er det første gang i mange måneder, at det overhovedet er blevet muligt overhovedet at afholde et foredrag. Men arrangørerne forsikrer, at arrangementet vil blive afholde inden for de aktuelle retningslinjer, så publikum kan følge sig trygge. Man skal dog huske at medbringe et coronapas, som skal vises i døren.

Billetter til 75 kr. kan købes på Syddjurs Biblioteks hjemmeside.

sas

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen