Foreslår at udvide ungetilbud med seks pladser

Forvaltningen foreslår at inddrage nabo-bygninger til Ungetilbuddet Carma

Artiklens øverste billede
For at kunne udvide Ungetilbuddet Carma i Hammel vil man inddrage nabobygningen, Eriksminde 21, og renovere den for 1,850 millioner kroner. Foto: CSJ

Hvis ellers Økonomiudvalget og Favrskov Byråd er enige med Social- og Sundhedsudvalget vil Ungetilbuddet Carma i Hammel, som ligger på Eriksminde 23-25, bliver udvidet med seks pladser. Tanken er et inddrage nabobygningen, nummer 21, og renovere den for 1,850 mio. kroner.

Baggrunden er, at kapaciteten i Ungetilbuddet Carma ikke kan følge med efterspørgslen på denne type tilbud.

Der er tale om et midlertidigt botilbud for i øjeblikket ni personer i alderen 18-30 år. Beboerne kan have for eksempel psykisk sårbarhed, opmærksomhedsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser eller autisme. Der er ofte tale om unge, som fortsat er under udredning, når de flytter ind. Nogle af de unge har en tillægsproblematik som eksempelvis selvskade, spiseforstyrrelse eller misbrug.

Stor efterspørgsel

De seneste år har der været en større efterspørgsel til tilbuddet, hvilket har betydet, at ni unge siden 2019 er blevet tilbudt et ophold uden for kommunen, mens fem er blevet tilbudt plads i Ungetilbuddet Carma.

Derfor ønsker kommunen altså at udvide Ungetilbuddet Carma med seks pladser gennem en renovering af Eriksminde 21.

Eriksminde 21 består af syv mindre to-rums boliger med egen indgang, tekøkken, soveværelse og badeværelse. Desuden er der et fællesareal med dagligstue og køkken.

Alle syv boliger og fællesarealet vil blive renoveret, men kun de seks skal beboes - den syvende skal i første omgang bruges til personalefaciliteter.

Flygtningeboliger

I dag bliver Eriksminde 21 brugt til midlertidige boliger for flygtninge, som kommer til Favrskov Kommune. De fem af boligerne er beboet, og der skal derfor findes nye boliger til disse borgere, samt de flygtninge, der måtte komme i fremtiden.

Hvis alt ellers glider glat, forventer forvaltningen , at der er fundet fem nye boliger ultimo juni i år, og dermed kan renoveringen af Eriksminde 21 begynde allerede i august.

Etableringen af yderligere seks pladser i tilbuddet skal godkendes ved Socialtilsynet. Sker det, og renovering ellers forløber planmæssigt kan de nye pladser tages i brug fra 1. november 2021

Sparer to millioner kroner

Som baggrund for at vende tomlen opad til udvidelses-planerne har Social- og Sundhedsudvalget blandt andet lagt til grund at:

»Det vil betyde, at de unge har muligheden for at forblive tæt på et kendt nærmiljø med familie, venner, uddannelse, fritidsaktiviteter med mere.«

Desuden lyder det videre i udvalgs-referatet:

»Ungetilbuddet Carma vil kunne give denne gruppe borgere den rette støtte og hjælp til en gennemsnitligt billigere pris end prisen for sammenlignelige tilbud uden for kommunen.«

Forvaltningen regner med at kunne spare omkring 2,038 millioner kroner på selv at etablere de seks pladser, frem for at lade de eksterne tilbud stå for det som i dag.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.