Telefontorvet går lysere tider i møde

Tre nye interaktive lysinstallationer skal skabe lys, leg og tryghed på Telefontorvet.

Artiklens øverste billede

Mange aarhusianere passerer Telefontorvet, men hvor mange stopper egentlig op? Tre nye lysinstallationer, noget grønt og en ny energibesparende gadebelysning skal inspirere de forbipasserende til at blive lidt længere.

»Telefontorvet er en central plads i hjertet af Aarhus, og pladsen har masser af potentiale. Vi ændrer nu Telefontorvet fra et passivt torv til et aktivt byrum. De nye lysinstallationer skal understøtte de arrangementer, som torvet allerede bliver brugt til samtidig med, at vi inviterer til mere ophold og leg. Den øgede lyssætning vil også gøre det langt mere behageligt og trygt at være længere tid på pladsen,« siger Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø, i en pressemeddelelse.

Udover de nye lysinstallationer bliver grundbelysningen også udskiftet fra de gamle lamper til ny energibesparende led-belysning.

Telefontorvet byder op til dans

Den ene installation, ’PhoneBox’, er en interaktiv lyd- og lys-installation i form af 22 kuber, der lever deres eget, konstant skiftende liv med blide klangflader og lysbølger. Installationen reagerer, når man sætter sig på kuberne. ’PhoneBox’, er udviklet i samarbejde med CAVI, Aarhus Universitet.


Telefontorvet er en central plads i hjertet af Aarhus, og pladsen har masser af potentiale.

Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø

Den anden installation, ’Urban Platform’, er tre master med lamper, der med rolige farver opfanger og oplyser bevægelse på torvet. Installationen er udviklet af Kollision, og kan programmeres, så det tilpasses aktiviteten på torvet – for eksempel under Aarhus Festuge.

Skal man fra Telefontorvet og ind på Strøget, skal man igennem en kort passage, der hidtil har været meget ringe oplyst. Nu får passagen også lidt tiltrængt lys i form af buede lamper i loftet, der refererer til lyset i Posthussmøgen.

Lysinstallationerne bliver suppleret med træer og blomster langs bænkene i siden af torvet. Hele torvet forventes at stå færdigt i starten af juni.

Projektet er støttet af Købmand Herman Sallings Fond.

ksa

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.